08-05-2000 |
|
Pårørendegruppe for svage ældre på vej i Århus Amt |
![]() |
Den nystartede landsforening »Pårørendegruppe for svage ældre« afholder møde og stiftende generalforsamling for en lokalgruppe i Århus Amt tirsdag den 9. maj. Mødet finder sted på Viby Bibliotek, Skanderborgvej 170. Landsforeningens erklærede mål er at:
- Indsamle erfaringer og dokumentation for, hvordan de svageste ældre bliver behandlet og udlede generelle problemstillinger.
- Udgive en hvidbog, som skal dokumentere, at det kan gøres bedre.
- Indgå i en konstruktiv dialog med politikere såvel lokalt som på landsplan.
- Arbejde på, at de pårørende bliver repræsenteret i et formelt samarbejdsorgan, for eksempel i form af bestyrelser på plejehjemmene.
- Debattere etik, moral og menneskesyn og først derefter økonomi.
- Sætte de svageste ældre på den politiske dagsorden og arbejde for, at de bliver der.
Initiativtagere til mødet er en kreds af interesserede i Østjylland, der her ønsker at starte en lokalgruppe under landsforeningen. Alice Wulff, Østerøgade 6, 8200 Århus N., kan kontaktes for yderligere information.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000