08-05-2000

Turistforeningen holder generalforsamling på Stenvad Mosebrugscenter

Grenaa Blad logo

Djurslands Turistforening afholder ordinær generalforsamling torsdag den 11. maj på Stenvad Mosebrugscenter, Stendyssevej 16 i Stenvad. Før selve generalforsamlingen arrangeres en udflugt ud i mosen med »Tørvegrisen«, rundvisning på Mosebrugscentret med mulighed for fællesspisning.


- Da Stenvad Mosebrugscenter i år er nået langt i opbygningen af et oplevelsescenter med fokus på tørvens historie - oplevet i korrekte kulisser og fortalt på en meget spændende måde, fandt vi det naturligt at lægge vor generalforsamling netop her. Mosebrugscentret har med stor velvilje stillet sig til rådighed for vore medlemmer med såvel faciliteter som rådgivning. Vi håber, mange vil deltage i arrangementet og generalforsamlingen. Det bliver helt sikkert en spændende dag, udtaler turistchef Per Rasmussen.


Besøg Stenvad Mosebrugscenter på Internettet på adressen http://hos.nr-djurs.net/Stenvadcenteret.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000