15-11-1999 |
|
Idé Møbler i Grenaa |
![]() |
Idé Møbler i Kannikegade i Grenaa holdt i forrige weekend Åbent Hus-arrangement i samarbejde med en række andre lokale forretninger for noget der ligner 6. år i træk. Barnedåben med en vis Prins Nikolai om lørdagen var imidlertid temmelig svær at konkurrere med, må indehaveren af Idé Møbler, Jens Ove Scmidt, indrømme, men ikke desto mindre myldrede der en masse mennesker igennem Idé Møbler i Grenaa i forrige weekend - og specielt om søndagen var der mange på besøg ved Åbent Hus-arrangementet, hvor man kunne få sig et uforpligtende kig og en snak om boligindretning af forskellig art. Der var med andre ord tale om en hyggestund for både gæster og butikspersonale. Der blev budt på kaffe/the fra Kama Kaffe - eller et glas fadøl/sodavand - foruden lækre, hjemmebagte småkager fra Byens Konditori. 2Tal Bang & Olufsen Center i Søndergade viste det seneste nye B&O-udstyr. Det er indehaveren af 2Tal, Per Nielsen, der på detene af billederne sidder i ét af Idé Møblers boligmiljøer i selskab med Jens Ove Schmidt, der på det andet billede fremviser nogle af varerne i Idé Møblers tæppeafdeling. Søndag var der endvidere smagsprøver fra Vinstokken, mens Sadolin Farveland demonstrerede forskellige former for effekt-maling denne dag. Balloner til alle børn plus en konkurrence var også en del af Åbent Hus-arrangementet. Ved at klippe en konkurrence-talon ud af Grenaa Bladet i forbindelse med annonceringen af Åbent Hus-arrangementet, kunne man ved at krydse af hvilke forretninger der deltog, være med i lodtrækningen om præmier fra deltagerne. 1. præmien - en boxmadras 90 x 200 til en værdi af 1.998 kroner fra Idé Møbler - gik til Preben Nielsen, Fasanvej i Grenaa. 2. præmien - en B&O-telefon til en værdi af 699 kroner - gik til Bo Petersen, Kølvej i Grenaa. 3. præmien - et gavekort på 500 kroner til Sadolin Farveland - gik til Jeanette Sørensen, Solskrænten i Grenaa. 4. præmien -en Lava-lampe til en værdi af 449 kroner fra Idé Møbler - gik til Michael Prang, Korsgade i Grenaa. 5. præmien - en Grenaa Købstadsdram i gaveæske til en værdi af 188 kroner fra Vinstokken - gik til Helle Nielsen, Engvangen i Grenaa, mens 6. præmien - 2 æsker chokolade til en værdi af 75 kroner pr. stk. fra Byens Konditori - gik til Erik Laursen, Sommerlyst i Grenaa.
Åbent Hus-arrangementet hos Idé Møbler er blevet en årligt tilbagevendende tradtion, og det er også en tradition, at det foregår i den samme weekend hvert år. Med andre ord først i november måned.
- Det er et godt tidspunkt. Folk skal til at være noget mere indendøre på grund af vinteren, og det sætter som regel nogle ting igang i hovedet på folk omkring ny boliginretning med videre. Her vil vi selvsagt gerne gå ind og være en inspirator for folk, så de får noget med sig hjem, som de bliver glade for. Åbent Hus i en weekend giver bedre mulighed for en uforpligtende snak om møbler, tæpper, brugskunst - ja alt mellem himmel og jord faktisk. Og så kan folk jo endvidere få inspiration til gaveidéer her op til den store julemåned, slutter Jens Ove Schmidt.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000