28-06-1999 |
|
Motorcyklist blev alvorligt kvæstet |
![]() |
En 26-årig mandlig motorcyklist blev onsdag i sidste uge alvorligt kvæstet under kørsel på Kanalvej øst for Ginnerup. Umiddelbart efter at have overhalet en bil, mistede han i en svag kurve kontrollen med motorcyklen. Først kørte han ud i rabatten og ramte derved overkørslen til en mark, hvorved både han og motorcyklen blev slynget op i luften. Efter en længere flyvetur landede både han og motorcyklen på marken. En ambulance blev rekvireret, da det på ulykkesstedet hurtigt stod klart, at han var alvorligt kvæstet - blandt andet via et åbent ribbensbrud. På sygehuset kæmpede lægerne for at stabilisere hans tilstand, men man turde om aftenen ikke erklære ham uden for livsfare, idet det ikke stod helt klart i hvor stort omfang han havde pådraget sig indre kvæstelser som følge af ulykken. Politiet skønner, at ulykken er sket som følge af for høj hastighed.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000