28-06-1999

Vejlby får »ansigtsløftning«

Grenaa Blad logo

VejlbyLandsbyen Vejlby lidt uden for Grenaa har som den første landsby i Grenaa Kommune fået en bevarende lokalplan. Den er nu begyndte at sætte sine små, men ikke umarkante spor, idet Grenaa Byråd samtidig med vedtagelsen af den bevarende lokalplan, bevilgede henved 300.000 kroner til forskønnelse af landsbyen. For de penge er begge ender af landsbyens »hovedgade«, Søren Quistvej, blevet forsynet med fartbegrænsende rumlestriber, el-ledningerne langs med vejen er blevet lagt i jorden, der er sat nye lysarmaturer op og branddammen har fået et nyt og mere sikkert hegn. Men ikke nok med det, nye naturstensmure/stendiger har afløst de gamle betonmure - eksempelvis langs med forsamlingshuset - altsammen for at skabe bevaring og forbedring af landsbyens miljø. Byen er med den nye lokalplan således blevet beskyttet mod nedrivninger og uhensigtsmæssige moderniseringer, idet der ikke må foretages ændringer af bygningers ydre uden kommunens samtykke.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000