28-06-1999 |
|
Henry Stærke Hansen |
![]() |
Forhenværende styrmand og færgekaprer på Anholt-færgen, Henry Stærke Hansen, (billedet), stillede på det seneste byrådsmøde på Grenaa Rådhus et spørgsmål til Grenaa Byråd vedrørende et eventuelt erstatningskrav/sagsanlæg mod Grenaa Kommune i forbindelse med Grenaa-Hundested Liniens konkurs tilbage i 1995. Henry Stærke Hansen spurgte som følger:
»Risikerer Grenaa Kommune stadig et ertatningskrav/sagsanlæg i forbindelse med Grenaa-Hundested-færgens konkurs?«.
Og borgmester Gert Schou svarede som følger:
»Grenaa Kommune kan bekræfte, at der er en verserende sag mod Hundested og Grenaa kommuner. Kommunerne har nedlagt påstand om frifindelse. I øvrigt vil det ikke være rigtigt at kommentere sagen offentligt, så længe retten ikke har talt«.
Supplerende ville Henry Stærke Hansen på byrådsmødet gerne have oplyst, om borgmesteren var bekendt med en tidshorisont for sagens afgørelse, og hertil svarede borgmesteren:
- Jeg ved det ganske enkelt ikke. Sagen ligger hos vores advokat og mig bekendt er det endnu ikke klarlagt, hvornår retten sætter sig, sagde han.
Og så var den spørgerunde ikke længere.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000