14-12-1998

Stort indefodboldstævne i Åstrup Hallen i weekenden

Grenaa Blad logo

Åstrup/Hammelev Fodbold inviterer til stort Idé Cup-indefodboldstævne i Åstrup Hallen ved Grenaa. Det sker på lørdag den 19. og søndag den 20. december. Stævnet arrangeres i et tæt samarbejde med Åstrup/Hammelev Fodbolds hovedsponsorer Idé Møbler og SportsPartner, der sammen med en række andre sponsorer har gjort det muligt at arrangere et attraktivt stævne med rigtig mange tilmeldte hold. Et stævne som skal udvikle sig til en årligt tilbagevendende begivenhed. Til og med lilleput spilles der på håndboldbane med håndboldmål. I drenge, junior og ynglinge spilles der på håndboldbane med store mål. Den samlede præmiesum er på 30.000 kroner.

Åstrup/Hammelev Fodbold håber i øvrigt at se alle de tilmeldte klubber til Pondus Cup-stævnet den 5.-6. januar.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000