14-12-1998 |
|
Nyt kæmpelærred i Grenaa's kulturhus |
![]() |
Kulturhuset Pavillonen i Grenaa har netop investereret i et nyt kæmpelærred til lysbilled- og filmarrangementer. Hidtil har huset kun kunnet tilbyde lærreder på 1 1/2 x 1 1/2 meter og til arrangementer med mange deltagere var det for småt og utilfredsstillende, fortæller kulturhusleder Hardy Andersen.
- Derfor har vi anskaffet et nyt lærred på 3 x 3 meter, der kan placeres i Store Momme, så op mod 120 personer vil kunne have glæde deraf på én og samme tid. Og endelig vil det også kunne sættes op i såvel Pavillonsalen som i hallen. De foreninger, der ønsker at benytte dette nye lærred, må betale et mindre gebyr derfor. Grenaa Jagtforening har i så henseende givet et tilskud på 500 kroner én gang for alle. Til gengæld stilles lærredet gratis til rådighed for foreningen fremover, fortæller Hardy Andersen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000