12-10-1998
Grenaa Kommunes budget for 1999 blev vedtaget med stort flertal i byrådet!

Torsdag den 8. oktober blev Grenaa Kommunes »husholdningsbudget« for 1999 vedtaget endeligt ved 2. behandlingen i Grenaa Byråd. Allerede ved 1. behandlingen var et massivt flertal enige om, at skatter og afgifter skulle holdes i ro i 1999. Uenighederne mellem den borgerlige fløj - Venstre og De Konservative - på den ene side og Socialdemokratiet, SF og Grenaa Listen på den anden side, var få og små, og de sidste knaster blev høvlet af vejen forud for 2. behandlingen af budgettet i form af en forligspakke, der var skitseret af borgmester Gert Schou, og som med enkelte ændringer på opfordring fra de borgerlige, blev tiltrådt af alle partier og lister med undtagelse af SF. Budget-forliget for 1999 kunne således vedtages med 18 stemmer imod SF's ene. SF stillede med et alternativt forslag til budgettet for 1999, der rummede ekstraudgifter på en række af de »bløde områder«, som SF mente kunne indtægtsdækkes via oprettelse af p-pladsafgifter i Grenaa plus en hævelse af grundskylden. Der ville så tillige blive et overskud på 2,7 millioner kroner, som SF mente burde overføres til kassebeholdningen, idet man herfra skønner, at den er alt for lille til at kunne klare en række af de kommunale service- og anlægsopgaver, der venter forude. Ingen af SF's ændringsforslag til budgettet kunne imidlertid vedtages, og det hele endte med, at det brede budget-forlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og Grenaa Listen blev stemt i hjem uden større sværdslag. Med uændrede skatte- og afgiftsprocenter skulle det give Grenaa Kommune indtægter på 495 millioner kroner og udgifter på drift og anlæg på cirka 487 mio. kroner. Der kalkuleres altså med et skattefinansieret overskud på cirka 8 mio. kroner for 1999. Den gennemsnitlige totale kassebeholdning forventes at blive på omkring 12 millioner kroner. For 1998 forventes den at blive på 16 mio. kroner. Går det som det spåes i overslagsårene for 2000-2002, så vil den gennemsnitlige kassebeholdning dog stige støt og roligt igennem disse tre år for til slut at lande på 23,5 mio. kroner i 2002. Idet forsyningsvirksomhedernes kassebeholdninger pilles ud af kommunens regnskab om føje år, bliver der imidlertid tale om en helt anden snak. Til den tid vil kommunens kassebeholdning nemlig falde drastisk, hvilket Grenaa Listens Egil Classen ikke undlod at gøre opmærksom på i sin budgettale ved 2. behandlingen. Han mener, at Grenaa Kommune bør starte en opsparing her og nu for at imødegå dette regnskabsmæssige tab.


Ikke plads til udskejelser

Borgmester Gert Schou sagde i sine indledende bemærkninger, at budgettet for 1999 ikke gav plads til de store udskejelser, men at linien fra 1998 med stor budgetansvarlighed hos alle - herunder stram økonomisk styring via delvist stop for tillægsbevillinger - ville skulle fortsættes i 1999 også.

Venstres viceborgmester Mogens Blach erkendte da også, at fremtiden i økonomisk henseende tegner alt andet end rosenrød for Grenaa Kommunes vedkommende. Især den omstændighed, at indtægterne overhovedet ikke er steget i takt med den faldende arbejdsløshed i kommunen, maner til bekymring.

- Der er således meget lidt plads til rød politik i Grenaa Kommune i de kommende år. Nu vil jeg heller ikke beskylde dette budget for betonsocialisme. Det var også derfor, at det var så forholdsvis let at opnå et forlig, der gjaldt næsten hele byrådet. Jeg er meget bange for, at det ikke er sidste gang, at vi ikke kan udvide de kommunale budgetter i takt med prisudviklingen og befolkningens ønsker. Derfor bliver det mere end nogensinde nødvendigt at tænke nye tanker. At finde nye veje til at udnytte de kommunale ressourcer bedst muligt. Her tænker jeg ikke mindst på de muligheder for udlicitering/salg og tilbageleje af kommunale aktiver, som en administrativ undersøgelse skal belyse for os, sagde han blandt andet.


Positivt med et bredt forlig

De Konservatives Lisbeth Steninge fandt det positivt med et bredt forlig om budgettet, hvor det kun var meget få knaster, der skulle høvles væk for at 18 ud af 19 medlemmer kunne tiltræde det. Kombinationen af tidligt udstukne rammer og derpå seriøst arbejde i udvalgene med at holde sig indenfor disse givne rammer, fandt hun særdeles hensigtsmæssig.

Grenaa Listens Egil Classen roste borgmesteren for at være midtsøgende og resultatorienteret i sin måde at hente et budgetforlig hjem på.

- Det er et skoleeksempel på, at via et forpligtende samarbejde i fællesskab, når man langt. Økonomisk stabilitet er vigtigt, men det er også vigtigt, at de bløde områder i vid udstrækning går fri af sparekniven. Begge del er lykkedes med dette budget, sagde han blandt andet.

Socialdemokratiets ordfører i Erik Hobergs fravær, Henning Christensen, bemærkede, at S også går ind for forliget, omend man her gerne havde set planerne for et dagplejehus realiseret. Dette blev forpurret af et snævert flertal bestående af Grenaa Listen og V og K.

- Men muligvis kunne vores fritidsordninger, der står tommer om formiddagen, udgøre en løsning på dette problem, sagde han.


Utilfreds SF'er

SF's Allan Andersen var ikke imponeret over budgetforliget.

- Det, der skiller SF fra andre, er på udgiftssiden små, men vigtige ting. Men den største forskel er, at vi vil have flere penge i kassen - en bedre balance end de øvrige 18 medlemmer af byrådet. Vi bremser Grenaa Kommunes udviklingsmuligheder, hvis vi nu igen til næste år skal skære ned for at få balance. Det er uholdbart, sagde SF'eren blandt andet.

Lige lidt hjalp det. 18 medlemmer af byrådet stemte budgetforliget i hus. I Erik Hobergs feriefravær var Socialdemokratiets 1. suppleant til byrådet, Carl Erik Pallesen, indkaldt som afløser ved den endelige budgetbehandling.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000