12-10-1998 |
|
Infomøde omkring Frivillighedens følge-ud-gruppe |
![]() |
Foreningen Frivilligheden, der formidler frivillig, ulønnet arbejdskraft, inviterer til et informationsmøde for frivillige, der kunne være interesserede i at deltage i foreningens følge-ud-gruppe. Det sker mandag den 19. oktober i Kulturhuset Pavillonen. På mødet skal det klarlægges, hvilke opgaver de frivillige kan påtage sig. Spørgsmål omkring omfanget af opgaven, hvor ofte og hvornår, vil også blive diskuteret på mødet.
Der kan endvidere være spørgsmål omkring forsikring, økonomi, kommunikation med videre, som skal afklares inden opgavens udførelse. Frivilligheden påtænker at lave en folder, som skal henvende sig til både frivillige og brugere.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000