12-10-1998

LOF i Grenaa tilbyder weekend-kursus i EDB

Grenaa Blad logo

Liberalt Oplysnings Forbund i Grenaa tilbyder som noget nyt et weekend-kursus i EDB. Det foregår i weekenden den 6.-7. november og kommer til at fungere som et EDB-værksted, hvor der vil være mulighed for ar få gennemgået emner, man måske ikke er så velbevandret i.

- Har man noget man er »stærk i« kan man måske hjælpe en anden deltager, siger instruktøren på weekend-kurset, Kennet Hansen.

Ved tilmelding, der kan ske ved henvendelse til LOF's kontor i Grenaa, skal man således oplyse, hvad man eventuelt er god til, og hvad man kunne tænke sig at få hjælp til. Der er mulighed for individuel vejledning, men man skal tilmelde sig i god tid for at instruktøren kan tilrettelægge kurset bedst muligt.

Kurset finder sted i EDB-lokalet på Søndre Skole i Grenaa, og Kennet Hansen understreger, at kurset er for alle, uanset om man er øvet eller nybegynder. Eneste forudsætning er således interesse for emnet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000