02-03-1998 |
|
Fastelavnsstævne i Djurslands Rideklub |
![]() |
I weekenden den 21.-22. februar blev der afholdt et fastelavns-ridestævne i Djurslands Rideklub på Fuglsangvej i Grenaa. Stævnet var for klubbens egne ryttere, som havde en travl weekend med cirka 80 starter i både dressur og spring. Især de mange små ryttere viste stor dygtighed og det blev til mange velfortjente og flotte placeringer.
Om søndagen var der kostumespringning, hvor springene var pyntet med balloner og serpentinere, og børnene var fantasifuldt klædt ud. Blandt udklædningerne var der en høne med en redefuld æg, en ambulance med fuld udrykning, en smuk posedame, en sød baby, en skøn prinsesse, en flot mand, dejlige små klovner og Ole Lukøje for blot at nævne nogle. Hønen blev enstemmigt kåret som bedste udklædning. Der var også tøndeslagning, og til slut fastelavnsboller til alle deltagerne.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000