02-03-1998

Tyve stak af med Norges fjernsyn!

Grenaa Blad logo

Natten til fredag i forrige weekend - helt præcist i tidsrummet mellem kl. 01.30 og kl. 01.50 - brød tyveknægte ind i skuret til Grenaa Byantenne på Møgelbjerg i Grenaa. Her stjal de to kostbare digitale receivere af mærket Tandberg TT 1100. Kun den ene af dem var i brug, men det var ikke desto mindre nok til at NRK - Norges statslige television - forsvandt fra byantennen. De to receivere koster 55.000 kroner stykket, og kan ikke benyttes i en privat husstand. Enten har tyvene stjålet dem i den tro, at det kan lade sig gøre at bruge dem privat, eller også er der tale om et bestillingsarbejde fra helt andre breddegrader. Væk er de under alle omstændigheder.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000