08-12-1997

35 år med Djurs Møbler i Nimtofte

Grenaa Blad logo

59-årige Viggo Kahr har netop kunnet fejre 35 års fødselsdag med sin virksomhed, Djurs Møbler i Nimtofte. Det blev markeret i den netop forgangne weekend, hvor der blev inviteret på fast og flydende både torsdag, fredag og lørdag.

Den 1. december 1962 åbnede den daværende møbelsnedker, Viggo Kahr, Djurs Møbler i Nimtofte Gl. Skole på Ramtenvej i Nimtofte. Den var blevet sat til salg, idet Bauneskolen på den anden side af vejen var klar til indvielse. Den oprindelige tanke var at starte et møbelsnedkeri, og stå for noget - ikke videre omfattende - møbelsalg til kunder i Nimtofte og den nærmeste omegn. Men den ene fløj kunne ikke godkendes til at beskæftige nogen i, da der var for lavt til loftet, så planerne om at starte egen møbelproduktion i den gamle skole, måtte skrinlægges. Men i mellemtiden var han kommet godt i gang med at sælge møbler, og da den del af forretningen gik godt, var skridtet til at satse udelukkende på møbelhandel ganske indlysende.Udvidede hvert år de første 11 år- I de første 11 år udvidede vi hvert år. Derefter holdt vi en lang udvidelsespause, og udvidede så igen ved 25 års jubilæet i 1987, så vi i dag fremstår med en udstilling på 3.000 m2. Men sjovt nok har vores pladsbehov aldrig været større end det er lige nu. Vi har behov for mere udstillingsplads og mere lagerplads i tilknytning til selve møbeludstillingen. I øjeblikket bruger vi Nimtofte Møllegård til lagervirksomhed, men det er ikke optimalt. Både lager og udstilling bør være det samme sted, siger Viggo Kahr, som derfor regner med at udvide igen i nær fremtid.Gode medarbejdereDer har på intet tidspunkt været familiemedlemmer involveret i driften af møbelforretningen i Nimtofte, men Viggo Kahr har hele vejen igennem været begunstiget af en dygtig og stabil medarbejderstab. Der er 5 mand beskæftiget i firmaet i dag, og der er nok at se til, for Djurs Møbler har kunder på hele Djursland.

- Det tilskriver jeg beliggenheden nøjagtig midt på Djursland. Vi har kunder hele vejen rundt, siger Viggo Kahr, der for fem år siden indmeldte forretningen den landsdækkende møbelkæde, »Møbelringen«, som har 50 forretninger spredt over det meste af landet.

- Det har betydet, at vi langt bedre har kunnet markedsføre os via et katalogsamarbejde og et samarbejde på indkøbssiden. Som kæde står man langt stærkere på den front, fordi møbelfabrikanterne selvsagt er meget interesseret i at få deres varer ud i et kædesystem med 50 forretninger. Derfor står vi i dag og kan tilbyde et stort, bredt og varieret sortiment til fornuftige priser overfor vore kunder, slutter Viggo Kahr.

Fødselsdagen markeres også med en række fødselsdagstilbud, der gælder hele december måned - eller så længe lager haves.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000