08-12-1997 |
|
Ford Escort på afveje |
![]() |
Lørdag den 29. november blev der stjålet en Ford Escort på Næsgårdvej ved Grenaa. Bilen blev senere stoppet af politiet på motorvejen syd for Vejle. Slingrende kørsel havde fået en medtrafikant til at rapportere kørslen og registreringsnummeret til politiet. Inde i bilen fandt man en 39-årig mand, der i øvrigt er identisk med den mand, der for nylig trængte ind i et hus i Enslev og erobrede bilnøglerne til en kommunal tjenestebil fra to kvindelige ansatte i hjemmeplejen. Han blev sigtet for brugstyveri af bilen, spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden og angiveligt også for tyveri af nogle af de effekter, der blev fundet i Ford'en.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000