14-07-1997

Djursland kaster snøren ud efter lystfiskere i Europa

Grenaa Blad logo

Djursland kaster snøren ud efter lystfiskere i Europa...I et samarbejde mellem Destination Djursland og 30 virksomheder er et nyt markedsføringsværktøj udviklet for at få flere fiskere til at kaste snøren ud på Djursland.

Idéen med samarbejdet har været, at Djursland gerne ser denne målgruppe vokse til gavn for turisterhvervet og detailhandelen på Djursland samtidig med, at vi med en folder har mulighed for at styre lystfiskerne til de fiskevande, hvor vi gerne ser gæsterne færdes.

Der er et kort over Djursland med anvisninger af fiskepladser, overnatningssteder, turistinformationskontorer samt et afsnit om praktiske råd, og ikke mindst et større afsnit om hvad man skal og ikke må som lystfisker på Djursland. Der er også gode råd om udstyret, der bør anvendes til forskellige fangsttyper.

Det nyudviklede produkt bliver markedsført i Danmark, Tyskland og Holland overfor lystfiskerorganisationerne samt via destinationens markedsføringskampagne i 1998.

Destinationen har siden det spæde forår haft over 200 henvendelser fra enkeltpersoner om lystfiskeri på Djursland fra hele Europa, skriver Karen Rod, Ebeltoft.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000