14-07-1997

Den klassiske musik i Ebeltoft

Grenaa Blad logo

Gode traditioner skal man værne om, og en af disse er »Den klassiske, Musik i Ebeltoft«.

Med god støtte fra mange lokale kræfter kom vi ud af 1996-sæsonen på en sådan måde, at vi med stor glæde kan se tilbage på de flotte koncerter med familien Koppel som de bærende kræfter.

På den baggrund har vi haft mod til at fortsætte vores efterhånden mangeårige tradition med at sammensætte en spændende kvalitetsrække med 4 koncerter og en åbningshøjtidelighed med et musikalsk indslag foran Det gamle Rådhus. Og de, der kender os, vil vide, at vi aldrig er gået på kompromis med kvaliteten i vore koncerter. Og således heller ikke i år, hvor vi igen kan præsentere en liflig blanding af gammel, kendt og ny, spændende musik.

Der er åbningsarrangement på Torvet den 31. juli med borgmester Chr. Rose, Pia Borgwardt og Knud Alberts kvartet.

Torsdag den 31. juli er der om aftenen »Ovalen« i Fuglsøcenteret med Zapolski kvartetten med klarinettist Anette Søgaard Jensen som solist.

Fredag den 1. august er der koncert i Dråby kirke med Zeuthen-trioen.

Lørdag eftermiddag er der koncert i »Svends Kælder«, Mols Bjerge, med Palle Mikkelborgs trio.

Endelig er der lørdag den 2. august Midnatskoncert, hvor det akademiske kor Grajna fra Minsk i Hviderusland giver koncert.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000