Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Særlig søndag med Faranak Sohi på Glasmuseet søndag d. 5/5 kl. 14

Denne søndag kan du møde den iranskfødte kunstner, Franak Sohi, i udstillingen "No Strings - Perler som aldrig før". Her vil hun fortælle om sine perlearbejder, der er en del af udstillingen, som sætter fokus på glasperler i en samtidig kunstpraksis. Faranak Sohi kom til Danmark i 1984 og bor og arbejder i Odder syd for Århus. Hun er uddannet billedkunstner og har arbejdet med mange forskellige materialer bl.a. maleri, collage, tegning, broderi, street art, foto, lyd og video. I sin kunstneriske praksis tager Faranak Sohi afsæt i sin egen livshistorie. Hun kommenterer og problematiserer ofte kultursammenstød med udgangspunkt i hendes egen oplevelser fra Iran og Danmark.


Faranak Sohi.
Den 1. søndag i måneden er Særlig søndag på Glasmuseet Ebeltoft. Her kan du altid gå med på en spændende tur rundt i museets udstillinger sammen med én af museets guider helt gratis, når entréen til museet er betalt. Oplev udstillingerne for aller første gang eller oplev dem på ny, når guiden fortæller om kunstnernes idéer og arbejdsproces, om museets historie, samlingen og meget mere.

Rundvisningen begynder kl. 14
* Rundvisningerne finder sted 1. søndag i måneden kl. 14 på Glasmuseet.
* Rundvisningen er gratis efter betalt entré til museet.
* Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.
* Tilbuddet omfatter ikke grupper. Større grupper bedes bestille en guide.

Det er hér dét sker:
Glasmuseet Ebeltoft
Strandvejen 8
8400 Ebeltoft
Tlf: 86341799

Kilde: Glasmuseet Ebeltoft.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam