Blot en måned før sin 94 års fødselsdag døde Henry, familien Bønnerups ældste medlem. Han voksede op som søn af Kirstine og Jens Bønnerup på den dengang hyggelige og veldrevne bindingsværksgård på Selkær Mark ved Glesborg – og han blev den længstlevende af den store børneflok på 9.
Som ung lærte han landbruget at kende – ikke bare hjemme hos forældrene – men via sine jobs som karl på de større gårde på Sangstrupegnen nordvest for Grenaa. – I 1950’erne vendte han tilbage til den fædrene gård som medhjælp for sin bror Sigvald, der drev gården videre efter deres forældre.
Efter broderens død i 80’erne, flyttede Henry til sin ungdomsegn i et hus på Hjembækvej i Sangstrup, hvor han boede resten af sin levetid.
Henry var kendt som et venligt, udadvendt og hyggeligt snakkende menneske – og måske især overfor familiens næste generation berettede han gerne bl.a. om sin soldatertid på Bådmandsstrædes Kaserne, hvor det nuværende Christiania nu befinder sig.
Foruden en svigerinde efterlader Henry Bønnerup sig et meget stort antal niecer og nevøer, spredt over store dele af Jylland og Sjælland.
Henry blev født den 26. september 1913 og døde den 27. august 2007.
Kilde: Djurslands Netavis
sof