|
|
Tak til
|
| |
 |  |
|
|
05/05 2023 Vil du se min smukke navle?
Lars Klottrup fra Hedeskov - kendt fra den lange debat om støjgener fra landbaserede vindmøller - undrer sig hér over det manglende fokus på inddragelse af borgerne, i konsulentfirmaet Pluss´ evaluering af den politiske struktur i Syddjurs Kommune.
 Lars Klottrup.
|
"Jeg kom til at tænke på Søren Kragh-Jacobsens første ungdomsfilm ”Vil du se min smukke navle”, da jeg læste evalueringen af den politiske struktur i Syddjurs Kommune fra konsulentfirmaet Pluss. I filmen ser man fra første sekund en fiskende Claus, som utroligt nok får bid, men ikke aner hvad han skal stille op med fisken. Jeg har det egentlig lidt på samme måde med evalueringen. Hvad skal man stille op med en evaluering, der på navlebeskuende vis ser byrådet som en isoleret ø, uden at stille spørgsmålene: Hvad er vores opgave, hvem repræsenterer vi, hvem skal vi prioritere? Evalueringen indeholder nogle forslag til at mindske forvaltningens og direktionens magt til at forelægge og behandle sagerne, så byrådet ikke så ofte fremover står overfor en fuldbyrdet kendsgerning. Og nogle ansatser til at gøre Borgmesteren til byrådets forlængede arm i direktionen, i stedet for omvendt. Men er det noget, der rykker med hensyn til at bringe beslutningerne i bedre samklang med lokalbefolkningens ønsker og behov? Det tvivler jeg på, især fordi evalueringen er yderst spagfærdig med hensyn til det nærdemokratiske aspekt. Det fylder ikke meget i evalueringen. Derimod ses offentlighedens og pressens deltagelse i byrådsmøderne som et problem! Det hænger uden tvivl sammen med toneangivende lokalpolitikeres holdning, udtrykt i vendinger som ”Regeringen har givet os til opgave at …” (i blandt andet vindmølle- og biogassammenhæng). Problemet er ikke bare, at det er faktuelt forkert. Et meget større problem er, at det udtrykker en manglende erkendelse hos de pågældende lokalpolitikere af, at de repræsenterer lokalbefolkningen, ikke regeringen og folketinget. Det er deres opgave at repræsentere lokalbefolkningen, og i henhold til dens behov skal de prioritere. Den bedste måde at blive i stand til at gøre det på er, i meget højere grad end i dag, at inddrage lokalbefolkningen i det daglige arbejde og tage os med på råd, før beslutningerne reelt er taget. Lad os sammen gøre navlen smuk, så den er værd at vise frem."
Kilde: Lars Klottrup, Hedeskov, Rønde, i Lokalavisen Syddjurs, søndag d. 26/8.
/Bjarke.
|
|
|
|
Tak til
|
| |
 |  |
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|