Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Gælder Parkinsons lov også for institutionen Grenen?

Orla Lund fra Øster Alling kommenterer hér indsættelse af en 16 årig pige uden kriminel baggrund på Grenen, en institutionen for kriminelle unge, der ligger lidt uden for Grenaa.
Parkinsons lov er loven om at administration har tendens til at vokse uden at være begrundet i reelle behov.



Orla Lund.
"På grund af ferie har jeg først nu mulighed for at kommentere det, der er fremkommet i Lokalavisen 7. august vedr. forholdene på Grenen.

Jeg kan forstå, at Lokalavisen, på baggrund af Grenens hjemmeside, har været lige så uforstående som mig, med hensyn til at man anbringer en 16 årig pige, uden kriminel baggrund på Grenen.

Jeg kan så forstå, at hjemmesidens oplysninger er misvisende, hvad angår den baggrund de unge anbragte har.

Så vidt jeg erindrer, blev Grenen i sin tid oprettet, fordi det hævdedes, at der var behov for en særlig institutionsform, som kunne rumme kriminelle unge som ellers var henvist til at opholde sig i fængsler eller arresthuse. Andre steder i landet oprettedes lignende institutioner.

Tilsyneladende må jeg konstatere, at den oprindelige målgruppe er udeblevet, siden det er helt andre unge, der nu anbringes på Grenen. Det kan jo så være godt for Amalie, der så ikke er anbragt blandt kriminelle unge.

Men hvis man erindrer sig Parkinsons lov, kan man jo stille sig spørgsmålet, skulle Grenen ikke i sin tid være nedlagt, når den målgruppe, som den var beregnet på, tilsyneladende ikke fandtes, eller i bedste fald kunne rummes andre steder?"

Kilde: Orla Lund, Øster Alling, i Lokalavisen i Grenaa, fredag d. 24/8.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam