Grenaaportalen.dk

Den følgende grundlovstale blev holdt ved grundlovsmødet i Nørre Djurs Web- & Computer-Bøvl-miljø, Bøvl-værkstedet i Nørre Djurs Hallen, den 05-06-2000 kl. 19:00 - 22:00.

Bjarke Nielsen.

"Oplæg til Konturerne af et godt IT-samfunds Grundlove.

Det er en illusion at tro at vi står i et frit valg. Vi lever under naturkræfternes tvingende vilkår på alle planer. Og vore forfædre har tilmed lavet et kulturskabt barn på os af samme grund. De valgte at livet under de herskende belastende vilkår skulle blive lettere for deres efterkommere. De igangsatte mekaniseringen for at lette "åget" fra det tunge arbejde, som for dem var nødvendigt for blot i nogen grad at kunne trives under de herskende naturlige vilkår.

Mange fra de generationer som lever nu, har helt mistet orienteringen i forhold til denne kulturarv og begriber ikke hvorledes vore forfædres valg og initiativer i dag er i færd med at forme en "arbejdsløst tilværelse" gennem automation. De erkender derfor heller ikke hvorledes forfædrenes "værk" nødvendigvis skal færdiggøres, for at opfylde den oprindelig hensigt om at fjerne eller mindske lidelsen fra menneskelivet.

De herskende økonomiske kredsløb som indtil nu har drevet værket beror i samspillet mellem:

Behov > Arbejdsindsats > Produktion > Belønning > Købekraft > Efterspørgsel > Udbud > Behov > Arbejdsindsats > osv.

Den igangværende IT-revolution er et resultat af nævnte kulturarv, og den vil efterhånden automatisere selv enkeltstående komplekse produktions-processer og derved vil præget af nødvendighed ved hovedparten af al arbejdsindsats forsvinde. Uden nødvendigheden (af at en arbejdsindsats udføres for at skabe produktion), forsvinder anledningen til belønning af de mange, og dermed forsvinder deres købekraft og dermed også deres efterspørgsel. Uden de manges efterspørgsel kan afsætning ikke påregnes og den hidtidige motivation til produktion bortfalder. Produktionen bliver derved mindre og med den også et tilstrækkeligt udbud, og risikoen for at uopfyldte behov tiltager hos det store arbejdsfrie flertal melder sig. Samfundene risikerer at blive dramatisk fattigere i løbet af ganske kort tid.

En sådan økonomisk orden, som bringer individernes trivsel i fare, er naturligvis uhensigtsmæssig, uholdbar og farlig, og det må derfor stå klart at "Belønning for en arbejdsindsats" som motiv til købekraftens spredning nu endeligt forældes. Med forureningsfri og økologisk balanceret automatiseret produktion kan praktisk talt alle behov hos alle opfyldes, uden at indebære en arbejdsbelastning for nogen. Med automatiseret produktion er det derfor kun rimeligt og fornuftigt, at indtægterne fra salget af det producerede spredes til alle, så alles samlede efterspørgsel fortsat kan frembringe den produktion som er nødvendig for alles trivsel. At være omgivet af en verden i trivsel, vil naturligt maksimere hvert enkelte individs trivsel.

Det er direkte farligt hvis ikke GRUNDEN til erhvervelse af købekraft - løn - meget snart ændres fra "Belønning for en arbejdsindsats" til "Opfyldelse af den enkeltes faktiske behov". Ændrer vi ikke begrundelsen for "løn" kan vi ikke tilgodese tilfredsstillelse af praktisk talt alle behov hos alle, tiltrods for at det nu for første gang i historien er reelt muligt uden afsavn. Vore forfædre ønskede at i det mindste deres efterkommer måtte opleve at alle deres behov måtte blive tilgodeset og al lidelse måtte blive undgået. Når nu værktøjet dertil er ved at være færdigt, hvorfor så ikke gøre det der var meningen, i stedet for desorienteret at ødsle værktøjet på ingen ting ?

Dette kalder på en grundliggende nytænkning af samfunds-indretningen. Mens de styrende begreber på det økonomiske område SKAL ændres fra "Belønning" til "Behov", ændres de styrende retsbegreber fra "Styrke og Magt" til "Omsorg og Ære". Følgerne af begge dele vil revolutionere vores kultur. Tendens til "Undertrykkelse og Kontrol" vil blive afløst af tendens til "Ligeværdighed og Frihed". Tendensen til "At udnytte egne evner til egen fordel, uden at tage hensyn til alle andre" vil ændre sig til "En ærefuld konkurrence om at skabe mest omfattende glæde for alle".

Som en følge af de kulturfrembragte ændrede livsvilkår vil der naturligt skulle ske ændringer i de anvisninger på et godt liv sammen, som samfundslovene tydeliggører og fastholder for samfundenes individer. Hvilke ændringer der vil og bør ske i Grundlovenes anvisninger, er naturligvis af højeste vigtighed.

Titlen "Danmarks Riges Grundlov af 1953" lyder som en dårlig vittighed. Men den bærer dog præg af at ville stække de rige og mægtiges magt over almuen, selvom den lægger herakisk ud med at definere kongemagt og repræsentativt folkestyre. Nu omsider kommer tiden hvor vi kan formulere "Alle Danskes Grundlov af 2000" eller måske endnu bedre "Jordens Grundlov" eller "Livets Grundlov".

En moderne Grundlov burde tage sit udgangspunkt i at alt liv, og dets suveræne frihed til selvbestemmelse, er ukrænkelig. Men menneskene som de er flest, er endnu ikke kollektivt kommet til denne indsigt. En Grundlov bør rumme de indiskutable, selvindlysende og realistiske love, snarere end politisk diskutable, svært forståelige, og ideelle foreskrifter. Den konkrete udlægning af Grundlovene må så ske løbende ved politisk forhandling, og resultatet heraf må formes som dagliglivets foranderlige detalje-love, i samklang med den herskende virkelighedsforståelse. Uanset hvor skønne hensigterne bag at fravige disse principper måtte være, ville det forme et diktatur, og dermed miste sin skønhed.

Så min vurdering er, at en moderne Grundlov må som §1 tage sit udgangspunkt i at alle menneskers personlige frihed og selvbestemmelse er ukrænkelig og §2 at alle derfor har ret til at få deres basale behov og ønsker tilfredsstillet samt §3 at samfundene som en følge heraf stedse skal indrettes som optimale værktøjer herfor. Samstemmende hermed må følge §4 at alle derfor også har pligt til at respektere alle andres personlige frihed og suveræne selvbestemmelse og §5 at enhver i sin søgen efter egen tilfredsstillelse har pligt til oprigtigt at bidrage til at ubetinget alle andre gives mulighed for at få deres egne basale behov og ønsker tilfredsstillet, bl.a. §6 ved helhjertet at medvirke til at samfundsindretningen reelt kan udvirke dette hele tiden. Som §7 er det følgeligt forbudt at søge egne eller fælles mål virkeliggjort gennem stk.1) pres, eller stk. 2) trusler, eller stk. 3) skade, eller stk. 4) tvang, eller stk. 5) vold, eller stk. 6) drab.

Som vejledning for de tungnemme bør Grundloven endvidere rumme §8 et krav til ubetinget alle mennesker om i deres initiativer og færden at drage omsorg dels for ubetinget alt andet livs trivsel og §9 dels for hele naturgrundlagets bevarelse, - §10 uden at tage chancer på helhedens eller på nogensomhelst nulevende eller kommende væsners vegne.

Venlige hilsner fra Bjarke Nielsen.
E-post: Bjarke@nr-djurs.net
Telefon nr.: 60250001.

Grundlovsdag d. 5/6 2000."

Kilde: Bjarke Nielsen.

/Bjarke.