Formanden for Private lodsejere i og omkring Mols Bjerge, gårdejer Peter Skovgaard Jensen, sender her et åbent brev til formand for teknik og miljø i Syddjurs, Carsten Bech Jensen.
Brevet blev bragt d. 29/4 i Lokalavisen.
Peter Skovgaard Jensen.
|
"Lige siden Foreningen af private lodsejere i og omkring Mols Bjerge opstod som græsrødder ved oprettelsen af Nationalpark Mols Bjerge, har vi været en torn i øjet på samtlige politikker i Syddjurs byråd. Hos alle andre potentielle Nationalparker i Danmark tager de lokale politikere modsat Syddjurs, deres borgere og ikke mindst lodsejernes holdning til efterretning.
Gode eksempler er Sydfyn, Skjern å og sidst men ikke mindst Kongernes Nordsjælland.
Som et plaster pÃ¥ sÃ¥ret, tildeles samtlige landmænd ”I og omkring Mols Bjerge” et gratis Øko-Tjek. Et tjek som kan bruges til et seriøst beslutningsgrundlag, vil nemt koste omkring 40-50.000 kr. pÃ¥ en bedrift af min størrelse.
For det beløb kunne alle børnehavebørn i Syddjurs faktisk tilbydes et glas mælk til madpakken i et helt år, uanset om det er konventionelt eller man ønsker det lidt dyrt og økologisk.
Men jeg vil naturligvis opfordre alle vores godt 100 medlemmer, hvis arealer overstiger 5000 ha. samt andre landmænd, til at modtage denne gave, af anselig størrelse. Naturligvis for at kunne optimere sin bedrift, og modtage lidt tilskudsmidler, som er så vældigt populært i den brede befolkning!
Som en serviceoplysning må jeg erindre om, at ingen mejerier i Danmark modtager nye økologer. Salget af økologisk mælk ligger langt under den producerede mængde økologisk mælk. Køber forbrugeren rigtig almindelig mælk, risikerer man at der er økologisk mælk i kartonen, da man ikke kasserer overskydende mælk.
Alle politikere fremhæver økologi, og ødsler med skatteydernes donationer hertil, for det, er der stemmer i, og hvem vil ikke rede Moder Jord. Men måske politikernes ambitioner overstiger supermarkedernes ønsker samt forbrugernes økonomiske formåen.
Må jeg hermed tillade mig at spørge økologisk Landmand Hr. Carsten Bech Jensen, Formand for Teknik og miljø i Syddjurs, som fremhæver det økologiske.
Hvorfor er det nødvendigt med mange hundrede tons ikke økologisk gylle på dine økologiske marker?
Hvis gylleudbringning forurener, hvorfor skal du som økolog ikke nedfælde gyllen på samme måde som den konventionelle landmand?
Hvorfor skal køerne tvinges ud i den varme sommersol, når vi ved koen stresses og egentlig hellere vil være under staldens skyggende tag?
Har økologi en positiv eller negativ virkning på Danmarks betalingsbalance og dermed også bruttonationalprodukttet?
Avlen på økologiske marker kontra almindelig dyrket er ca. 50 %, dog med store udsving. På rigtig dyrket landbrug, hvor de næringsstoffer som planten ønsker og behøver tildeles for at den trives optimalt, fjerner landmanden netto flere næringsstoffer end der tilføres, fordi planten er sund og trivelig. Nøjagtig som vores egen krop vil reagere prompte, hvis den mangler f. eks calcium, jod, et enkelt vitamin eller andre mineraler.
Enhver botaniker må lide ved synet af sådanne marker med utrivelige planter, hvor svampesygdomme og skadedyr tager en stor del af vores fødevarer, endda nogen gange næsten 100 %! Ikke mindst når vi ved hvad der kunne gøres for at rette op på problemet - rettidig omhu! Og alt den Brændstof(co2), arbejdskraft der er forbrugt, og ikke mindst næringsstofferne fra gyllen som planten ikke formår at optage før dens alt for tidlige død, udvaskes den kommende vinter til grundvandet.
Hvorfor fremhæves Økologisk landbrug gang på gang frem for konventionelt landbrug?
Gør kunstgødningen skade pÃ¥ vandmiljøet? Stort set alle vandløbsmÃ¥linger viser, at nitratniveauet er markant lavere, end ønsket af Miljøministeriets embedsmænd, og det de havde forudsagt, og ca. ¼ af EU´s vandrammedirektiv.
Miljøets embedsmænd kan bryste sig med en stor sejr, men desværre er der ikke brug for de fleste af dem fremover, deres mål er nået og vi danskere ved godt, hvad der er godt eller skidt for miljøet, det behøver vi ikke en tusinde mands stor Naturstyrelses orkester til at belære os om!
Pesticider forbedres dag for dag for at leve op til alle vi forbrugeres naturlige krav om rene fødevarer. Præcis som vores tøj, hårfarve, makeup, børnenes legetøj og den fantastiske kaffe vi henter i Guatemala, forventer vi at kemikalier ikke har en uønsket virkning på vores organisme.
MÃ¥ske vi bør tilføje at, heldigvis er godkendelsesprocessen for nye pesticider meget omhyggelig i Danmark. Hvilket ofte resultere i, at vi desværre kan være flere Ã¥r bagud med muligheden for at kunne benytte de mest skÃ¥nsomme midler. Præcis som mange uheldige danskere har fÃ¥et isat en ”metal mod metal” hofteprotese, selvom man vidste bedre, bÃ¥de indenfor og uden for Danmarks grænser.
Politikere og forbrugere som ønsker økologi må også tage ansvar for deres gerning!
I forhold til resurseinput, produceres der færre fødevarer pr. enhed når det er økologisk, end når det er almindelig rigtig landbrug.
For hver eneste hektar vi omdømmer til økologi, samt de 50.000 ha. som politikerne uden faglig grundlag ønsker at stjæle til 10 meter bræmmer, skal de erstattes af noget andet landbrugsjord.
Erstatningsjord kan desværre ikke findes i Europa, så alternativet må være noget regnskov i Sydamerika eller Centralafrika. Det er vel ikke den bedste ønskede løsning på klodens overlevelse, samtidig med en meget hastigt voksende befolkning uden for Europa, som nærmest uddør sammenlignet med Asien, Afrika og Amerika.
Jeg har dybt respekt for de meget seriøse økologer jeg har kendskab til. De må hver dag leve med skyldig frygt for at det store kontrollantkorps dukker uanmeldt op på gården, som indtil det modsatte er bevist beskylder landmanden for at være kriminel. En ressource som bør tillægges den økologiske produktion, før man udregner samlede bæredygtighed i økologisk landbrug.
For mig at se har økologi, i et moderne samfund, med respekt for den globale fødevaresikkerhed, kun plads som en niche, samt til folk som ser meget snævert på den globale miljøudfordring, som er ganske aldeles alvorligt!
Men når vi nordboer føler os for mætte, sender vi en SMS til en af de utallige landsindsamlinger og føler os nærmest frelste.
Hvor mange fødevarer producerer en SMS til 50 dkr. til en befolkning som bruger ca. 90 % af deres yderst begrænsede indkomst alene til fødevarer.
Hvis Syddjurs Kommunes borgere ønsker et bedre lokalt miljø, kan vi starte med vores egne kommunale rensningsanlæg som stadig tilfører Århus Bugten uønsket mængder fosfor fra alle vi borgeres næringsstoffer, hver eneste gang DMI lover lidt nedbør!
Kan du løse dette miljømæssige problem, Carsten Bech, så er du den eneste formand der nogensinde har bestået!"
Kilde: GÃ¥rdejer Peter Skovgaard Jensen, Korup, form. for Private Lodsejere i og omkr. Mols Bjerge.
/Bjarke.
05/05 2023
