Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Leif Lahn Jensen har åbenbart lært at tale "newspeak" af statsministeren

Steen Møller fra Ebeltoft, kommenterer her Leif Lahn Jensens debatindlæg i Lokalavisen, som han skrev i anledning af Michael Aastrup Jensens hudfletning af statsministeren samme sted.

"Leif Lahn Jensen (LLJ) har åbenbart lært at tale "newspeak" af statsministeren, der jo som bekendt er kommet "rigtig godt fra start". For normale mennesker er det jo soleklart, at regeringen har svindlet sig til magten gennem løgn og bedrag.
Ikke så underligt, at navnet "løftebrudsregering" klæber til en regering, som gør det stik modsatte af, hvad man lovede under valgkampen, og som løber fra alle både skriftlige og mundtlige løfter. En regering hvis eneste ideologi er ministertaburetterne og ministerbilerne - ikke mindst statsministerposten og udenrigsministerposten - med alle midler og for enhver pris. Pyt med vælgernes og landets ve og vel.
VK efterlod et land, som forsøgte at holde hånden under beskæftigelsen gennem en aktiv finanspolitik og et stort underskud på statens budget, hvilket ikke mindst Socialdemokraterne efterlyste mere af og af samme skuffe.

Det er nu ifølge Leif Lahn Jensen blevet til, at Danmark er en "synkende skude, som er ved at nå bunden". Hvorefter den ny regering skynder sig at trække bundproppen og bore en hel masse nye huller i skroget gennem en byge af nye skatter og afgifter med heraf følgende lukning af virksomheder, tvangsauktioner, stigende arbejdsløshed, skilsmisser og familietragedier.

Socialdemokraterne har jo åbenbart ikke lært noget som helst af Anker Jørgensens fallitbo for 30 år siden, når man nu forsøger sig med samme opskrift - og helt modsat politikken hos kollegerne i EU.

Som Ebbe Rode siger i sin politiker monolog: "Bunden er endnu ikke nået... men vi skal nok nå den".

Vi kan jo kun håbe på, at regeringen hurtigst muligt rammer muren og går i baglås, og jo før jo bedre, for vi skal åbenbart den vej, inden vi kommer videre. Og en lalleglad Leif Lahn Jensen har det åbenbart som manden der hopper ud fra femte sal, og idet han passerer tredje sal begejstret udbryder: "Det går jo strygende".

Ja, tjuhej hvor det går."

Kilde: Steen Møller, Ebeltoft, i Lokalavisen fredag d. 13/1.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam