Overskriften hentyder til, at flere præster åbent nægter at vie homoseksuelle par. Det bryder SF sig ikke om:
Det er simpelthen grotesk at se offentligt betalte embedsmænd i medierne stolt erklære, at de ikke ønsker at udføre deres arbejde. Der findes ingen anden offentlig arbejdsplads som den kirkelige, hvor man bramfrit kan erklære, at man nægter at udføre sit arbejde og stadig beholde sit job.
Folkekirken er ikke som andre danske trossamfund, det er en organisation, som eksisterer på langt mere favorable vilkår og som oven i købet slet ikke ville løbe rundt, hvis ikke det lige var for alle danskere - dét være sig homoseksuelle, muslimer, katolikker eller andre - betalte til den via deres skat. Og hér tænkes ikke kun på kirkeskatten, nej hovedparten af de danske kirker ville forfalde, var det ikke for den omfattende statsstøtte, de får via finanslovene.
Vi mener i SF, at det er en menneskeret at erklære sin kærlighed offentligt, og sÃ¥ længe folkekirken er lige netop dét – folkets kirke – sÃ¥ mÃ¥ de ansatte i folkekirken efterleve folkets ønske om homoseksuelle vielser eller helt enkelt finde andet arbejde.
Jeg tror generelt, præsterne skulle prøve at klynke mindre og forkynde en hel del mere. Guderne skal da vide, der er plads i de mange tomme folkekirker til dét.”
Kilde: Skrevet af SF-lokalformand Lars Sørensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 25. november.
/Bjarke & Rex.