Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Spørgsmål om FC Djursland

Det går ikke så godt hos det forholdsvis nystartede FC Djursland. For leden blev der skiftet ud i hele ledelsen. En mand fra én af moderklubberne har i dag følgende kommentar til en lederartikel, han er faldet over i Lokalavisen:

Svar på leder vedr. FC Djurslands fremtid, skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen tirsdag d. 4. november:

“Kære Lars

Jeg læste med nogen forundring din leder i Lokalavisen tirsdag den 4. november. Sidste del omhandlede de 6 moderklubbers engagement i FC Djursland. Du skriver, at klubberne bør deltage af gavn og ikke af navn, samt at ønsker de enkelte klubber ikke at ofre dét, der er påkrævet for at være med i FC Djursland, så bør man melde sig ud af samarbejdet.
Såfremt ovenstående udtalelse er i overensstemmelse med din personlige holdning, klinger det lidt hult i mine ører. I dén tid, hvor jeg har siddet i KPI bestyrelsen, er vi gentagne gange blevet anmodet om at sende spillere til træningssamlinger. Vores indstilling er ikke at stå hindrende i vejen, såfremt en spiller vil prøve kræfter i FC Djursland.
Vi er gennem de sidste par år af og til blevet kontaktet af FC Djursland og forespurgt om spillere, hvor du - først som træner for vore seniorspillere og senere for IFM/KPI U17 og senest U19 spillere - i klare og utvetydige vendinger har meddelt, at du ikke længere var træner, såfremt spillerne skulle prøvetræne i FC Djursland.
Lars, du plejer at være en mand med mod og holdninger, men ærlig talt, i mine øjne så lever du op til det gode gamle ordsprog, moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt, med denne lederartikel.
Jeg skal understrege, at dette indlæg er min personlige holdning og ikke pÃ¥ vegne af KPI´s bestyrelse. Sidst men ikke mindst, Lars, hvad er din mening egentlig om FC Djursland?”

Kilde: Skrevet af Carsten Hansen, medlem af fodboldbestyrelsen i Kolind-Perstrup i Lokalavisen d. 23/11.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam