En lokal naturvejleder fortæller i dag om nogle vigtige problemstillinger vedr. stier og cykelstier i den nye nationalpark i Mols:
”Der har været meget stÃ¥hej omkring de 30 mio. kroner, som Naturstyrelsen for et par Ã¥r siden i al hast fik søgt og skaffet til Syddjurs-omrÃ¥det fra Arbejdsmarkedets Feriefond (AFF). Nogle af pengene gÃ¥r til de nye cykelstier, der netop nu anlægges ved Fuglsø-Femmøller, og Ebeltoft-Boeslum. PÃ¥ DGI Karpenhøj kan vi naturligvis klappe i vores smÃ¥ fede naturvejlederhænder over, at bÃ¥de borgere og turister nu fÃ¥r bedre muligheder for at opleve Nationalpark Mols Bjerges dejlige landskaber, udsigter, dufte, vind og vejr fra cykel – adskilt fra biltrafikken.
Derfor er det ogsÃ¥ ærgerligt, at man ikke indtænker naturværdier i dén mÃ¥de, man anlægger de nye cykelstier pÃ¥ – for dét véd jeg, at man ikke plejer og det véd jeg, at man meget nemt kunne. Og værst af alt – jeg tror især, det er vanetænkning og manglende samarbejde mellem forskellige kommunale forvaltninger, hér Natur- og Miljøforvaltning over for Trafikforvaltningen.
Nationalparken handler netop om at fremme natur- og kulturhistoriske værdier i vores dejlige område samtidig med, at vi giver befolkningen bedre mulighed for at opleve dem i hverdagen og i friluftslivet. Men der er også kamp om arealerne i små tætbefolkede lande som Danmark, og derfor er det spild af areal, at naturen kun er ude i fredede naturområder, og vejene kun fungerer som veje.
I gammel Ebeltoft Kommune var der ca. 350 km kommunale veje, der i begge sider har vejrabatter (dvs. i alt 700 km), der ligger uudnyttede hen. Nogle steder rummer de dog, ofte ved rene tilfældigheder, en rig og typisk Mols-natur med BlÃ¥klokke, Gul Snerre, Hare-Kløver og Evighedsblomst. Der er ikke nogen mystik i hvor, for Mols-naturen kræver – ikke frugtbar – men netop ufrugtbar jordbund – sandet, tør og næringsfattig. Desværre vælger bÃ¥de kommunale og statslige vejmyndigheder fortsat at anlægge vejrabatter ved at pøse et 20 cm muldlag ovenpÃ¥, frugtbart og næringsrigt og fuld af ukrudtsfrø, og sÃ¥ derpÃ¥ udsÃ¥ en købe-frøblanding med arter helt fremmede for Mols-naturen. Jeg skrev om det i Djurslands-Posten (7.2.2011), da cykelstierne nord for Handrup blev anlagt. Forgæves.
Syddjurs Kommunes vej- og trafikchef Arne Gynther forklarede, at dén praksis skal sikre et kørefast underlag for trafikanter, der kører af vejen. Det er dog altid mærkværdigt svært for én sektor (hér trafik) at tage hensyn til og ændre vaner i.f.t. andre sektorers interesser (hér natur). Med en forslidt frase: NÃ¥r vi kan sende en mand til mÃ¥nen, kan vi vel osse finde en ufrugtbar sand- og grusblanding, der forener et kørefast underlag med et godt voksested for BlÃ¥klokke og Gul Evighedsblomst – som sÃ¥ kan være naturarealer i sig selv, med til at skabe sammenhæng mellem vores desværre alt for fragmenterede naturarealer og sidst, men ikke mindst ogsÃ¥ kan nydes af bilister og cyklister.
Nu har vi nationalparken, som netop skal forsøge at sammenbinde hensyn til natur, kulturmiljø, friluftsliv, egnsudvikling og turisme. Det her kunne være et meget simpelt sted at starte. Arealerne langs Fuglsøvej har naturligt en mager sandbund, der i øvrigt allerede indeholder en artsrig sovende frøpulje af Mols-planter. Drop nu det indførte muldbunds-toplag og plænegræs-sÃ¥ning og lad det lokale sand og plante- og dyreliv komme til – ogsÃ¥ langs de nye veje og cykelstier. Vejrabatternes planter vil sÃ¥ ikke vokse sig sÃ¥ høje, og man kunne mÃ¥ske endda nÃ¥ frem til, at de i nogle Ã¥r kun skulle slÃ¥s om efterÃ¥ret og dermed fik lov til at blomstre lavt p.g.a. den magre sandbund, henover Skt. Hans uden slÃ¥ning, lige hvor sommerblomstring og sommerfugleflyvningen skal til at starte. Det hÃ¥ber jeg, at omrÃ¥dets politikere vil tage som en let og billig udfordring. Det kan lige nÃ¥s endnu!”
Kilde: Skrevet af naturvejleder Jens Reddersen fra Knebel i Lokalavisen d. 28. oktober.
/Bjarke & Rex.
05/05 2023
