Spørgsmålet hér stilles af en Venstre-kvinde i Folketinget. Hun skriver:
”Regn, Regn og atter regn. SÃ¥dan har jeg og en masse andre nordjyder oplevet det danske sommervejr indtil nu. Ét er, at vi er mange, der har savnet de varme sommeraftener. Noget andet langt mere alvorligt er konsekvensen af de ekstremt store nedbørsmængder.
Ét af de hårdt ramte erhverv er dansk landbrug, der i disse uger har mere end svært ved at få årets høst i hus og få etableret efterårsafgrøder. Det har dog ikke blot været det omskiftelige danske augustvejr, der har været en udfordring, men også et stift, kompliceret bureaukratisk system, hvor Plantedirektoratet har sat d. 20. august som frist for såning af efterårsafgrøder. En såning, der naturligvis først kan ske, når landmanden har høstet sine marker.
I sÃ¥dan en situation skulle man tro – og forvente – at Plantedirektoratet ville bøje reglerne og give en generel dispensation. I stedet gik direktoratets souschef, Anders Christiansen, ud og meddelte, at man ikke havde planer om at komme med en generel dispensation for en overskridelse af fristen.
Torsdag d. 19. august – dagen før fristen – muliggjorde direktoratet dog efter stor kritik at landmændene kunne sende en indberetning og herigennem fÃ¥ en dispensation.
Jeg synes, hele forløbet vidner om et system, der har manglende forstÃ¥else for et erhverv, der samlet eksporterer for over 65 mia. kr. Ã¥rligt. Ikke nok med, at man gambler med landmændenes levebrød og dansk eksport – efterÃ¥rsafgrøder er vigtigt for miljøet, idet de optager kvælstof, der ellers vil kunne blive udvasket i vandløb. En situation, der hverken vil gavne miljøet, dansk landbrug eller alle os andre.
Det kunne derfor være ønskeligt med en mere generel og ubureaukratisk ordning, hvor systemet – i dette tilfælde Plantedirektoratet – begynder at agere ud fra, at de er til for borgerens og ikke for reglernes skyld.”
Kilde: Skrevet af Folketings- og regionsmedlem Birgitte Josefsen på Nordjyske.dk d. 29/8.
/Bjarke & Rex.
05/05 2023
