Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grænsekontrol giver dårligt naboskab

En mand fra Randers synes bestemt ikke, det er nogen god idé at skærpe grænsekontrollen. Læs hér hvorfor:

”Som jeg har opfattet det, skal vi igen have grænsebomme ved den dansk-tyske grænse. Dét med opfattelsen afhænger lidt af, om man læser meddelelsen pÃ¥ engelsk eller dansk og fra hvilket parti, forklaringen kommer.
Det er en løsning, som er opstået af noget, der hedder demokrati. Det var godt nok et mindretal, som krævede det og fik det som betaling for at sige ja til noget helt andet, men demokratisk var det.
Dét med demokratiet skal vi være glade for og arbejde for at fastholde.
Jeg føler det dog lidt svært, at et parti igen og igen kan sætte dagsordenen vedr. mennesker som gæster i Danmark, fordi to andre partier er i mindretal med deres politik.
Jeg kan ikke lade være med at filosofere over udviklingen. Engang var vi smilets og det gæstfrie land med venner over hele verden. Dét er vi sådan set stadig, men vi er også ved at få dét ry, at vi er os selv nok. Hvis vi kigger lidt ud i fremtiden, kan dette godt ende med at blive en meget stor fejl. Vi lever i en globaliseret verden, hvor det er lige så let at kommunikere med en person i Japan som med naboen over hækken.
Vi kan for sjov prøve at lave et lille tankeeksperiment. Hvis vi hér i Randers prøver at sætte en bom over Randersbro og de andre indfaldsveje for at undgå f.eks. hjemmerøveri og narkokriminalitet. Hvad sker der så? Der bliver nok stoppet nogle ved bommen og der bliver lavet en statistik, som viser, at bommen hjælper, selv om realiteten nok er, at vi stadig har den samme kriminalitet i Randers som før.
Hvad der helt sikkert også sker er, at vores naboer i Kristrup, Vorup, Dronningborg, Helsted og Hornbæk bliver rigtigt trætte af os og synes, vi er arrogante og os selv nok.
Derudover vil det være upraktisk og gøre Randers fattigere på alle måder.
Det samme forhold, som gælder for Danmark vedr. grænsebomme mellem Tyskland og Danmark.
Hvorfor ikke gå en helt anden vej? Se det positive i et menneske med et andet sprog. Prøve at lære af dem. Så vi selv og i fællesskab med andre får en endnu stærkere nation.
Stadig en nation med demokrati, Dannebrog og den danske folkekirke som fællesnævner, men med rigeligt plads til alle.
Det kan sagtens lade sig gøre. Vi spiser dagligt mad fra store dele af verden. De gamle traditionelle danske retter, eksotiske retter fra Østen, pizza fra Italien og amerikanske retter fra f.eks. McDonalds. I Randers har vi Regnskoven og Graceland. Begge er inspireret af det store udland. Værket præsenterer store udenlandske kunstnere. Randers HK og Randers FC er metropoler, når det gælder spillere, og sådan kan man blive ved.
Vi er og har altid været globale handelsfolk i Danmark. Lad os nu ogsÃ¥ være lidt udadvendte, nÃ¥r det gælder mennesker!”

Kilde: Skrevet af Ole Jakobsen fra Randers i Randers Amtsavis d. 18. juni.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam