Tak til
 






  
05/05 2023

Socialdemokratiet og skolerne

I Norddjurs Kommunalbestyrelse er der for tiden stor ballade på skoleområdet. I dag kan du læse 2 indlæg fra hver sin side af byrådssalen:

”SF har måske en plan, og S stemmer den hjem. Men har børnene råd til dét?
På kommunalbestyrelsesmødet d. 12. april optrådte mange høringssvar vedrørende skolerne i Norddjurs, og de pegede entydigt direkte på skolelukninger. Hér er et udpluk:
Skolelederne på Østre og Søndre skoler i Grenå skrev: ”…derfor peger vi på en strukturændring, som omfatter en kraftig reduktion af skolerne i kommunen. Både i byerne og på landet.”
Toubroskolens bestyrelse skrev: ”….lav en skolestruktur med færre skoler/nedlæg det nødvendige antal skoler og sørg for, at der så til gengæld kan være en solid, fremtidssikret økonomi bag resten af skolerne!”
Skolebestyrelsen på Auning Skole skrev: ”……at de er parate til at være positive medspillere, såfremt der er tale om reelle drøftelser – dét vil sige, at der ikke på forhånd er hellige køer, som ikke må berøres.”
Bestyrelsen på Vestre Skole skrev: ”….at vi har forståelse for, at der så kort inde i budgetåret skal findes besparelser, idet man har forsømt enhver lejlighed de seneste år til at skabe en holdbar og langsigtet løsning på problemerne med økonomien og det faldende børnetal.”
For flere høringssvar henvises til www.norddjurs.dk

Det er mit postulat, at S og SF ikke tager skolernes ønsker om en reduktion af skolerne seriøst.
En nødvendig reduktion, der kan skabe ro og økonomi for de tilbageværende skoler, så de kan opnå den ønskede kvalitet til gavn for eleverne. Nu bliver der brugt penge på anlæg de forkerte steder, og skolerne vil i fremtiden komme til at opleve fortsatte besparelser.
S og SF har allerede taget de penge, som nogle dygtigt drevne institutioner har formået at spare sammen. Reelt kommer de veldrevne institutioner til at dække underskuddet for de mindre veldrevne. Dét er reelt aftalebrud, og institutionernes tillid til politikerne er væk. Konsekvensen bliver, at der ikke fremover bliver sparet penge op i aftaleenhedernes budgetter. Alle institutioner vil fremover bruge deres penge i budgetåret. Pengene skal nok blive brugt, da de ikke tør risikere, at deres opsparing bliver inddraget på et senere tidspunkt.
Nu er S og SF ved at beslutte, at vi skal have en overbygning på Søndre Skole, og Østre Skole bliver en ren fødeskole for 0.-6. klassetrin. Det hele krydret med lidt fælles ledelse.
Hvad er den pædagogiske forklaring på dette? Hvor er besparelsen? Husk, at skolerne i Grenå har samlet så mange elever, at der gennem skoledistrikter hele tiden er mulighed for at optimere klasserne. Klasseoptimeringen er langt vanskelligere i de små børnebyer som f.eks. Voldby.”

Kilde: Skrevet af V-byrådsmedlem Lars Østergaard fa Norddjurs i Lokalavisen d. 7. juni.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam