En socialdemokrat fra EU-Parlamentet er bekymret over, at CO2-udslippet på verdensplan er det højeste nogensinde:
”Ifølge det internationale klimaagentur blev 2010 dét år nogensinde, hvor der blev udledt mest CO2 til vores atmosfære. Verden har altså ikke lært af noget af de seneste mange års debat om klimaforandringerne. Det går stadig den forkerte vej.
De nye tal får nu forskere til at frygte, at det er for sent at redde verden fra katastrofale klimaforandringer.
Stiger temperaturen mere end to grader på verdensplan, tyder meget nemlig på, at vi har et ”point of no return”. Heerefter vil det være umuligt at vende udviklingen.
Jeg tror stadig, vi har en lille chance for at undgå dén situation. Men det kræver politisk vilje og mod til at gennemføre en grøn revolution. Spørgsmålet er, om dén vilje er til stede.”
Kilde: Skrevet af EP-medlem Dan Jørgensen (S) i Århus Stiftstidende d. 2. juni.
/Bjarke & Rex.