Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Så hårdt rammer 2020-planen Norddjurs og Syddjurs

Sundhedsordføreren for SF skriver i dag følgende om 2020-planens indflydelse lokalt i Norddjurs:

"Endelig kom regeringens længe ventede bud på, hvordan Danmarks økonomi ser ud frem til 2020! "Reform 2020" er deres bud på, hvordan vi skal sikre balance i 2020. Jeg er enig i regeringens forståelse af Danmarks økonomiske udfordringer - men dér slutter enigheden også.

Dén måde, hvorpå regeringen vil sikre balance i 2020, er en gåde for mig. Den er dybt usympatisk! Regeringen mener, at regningen skal betales af nogle grupper, som på ingen måde er eller var skyld i, at Danmark er endt i denne situation.

Blandt andet er det børnefamilierne, de ledige og vores velfærd, fordi der fortsat dikteres nulvækst, hvorfor kommunerne er tvunget til at spare. Det er også efterlønnerne. Både dem, der ikke vil kunne gå på efterløn i fremtiden ved en evt.
afskaffelse, men også dem, der rammes af dén fremrykning af velfærdsaftalen, der lægges op til.

Dernæst rammer det de 470.000 danskere, der med regeringens plan vil være tvunget til at gå på pension op til 2 år tidligere (Red.: der må være ment 'senere'), end de ellers havde planlagt. Det har selvfølgelig stor betydning for de mennesker, der havde planlagt anderledes. I
Midtjylland er der samlet set 106.506 personer, der bliver ramt af denne ordning - heraf er der tale om 3.772, eller hver 10 person i Norddjurs Kommune, og om 3.862, eller hver 10 person i Syddjurs Kommune. Altså 7.634 personer i alt på hele Djursland.

Endelig rammes studerende, idet SU'en forkortes med et år og unge, der skulle have haft en ydelse svarende til førtidspension, forbliver i mange år på det langt lavere
kontanthjælpsniveau.

I SF vil vi arbejde os ud af krisen. Vi vil sikre vækst og skabe arbejdspladser for på dén måde at sikre dansk økonomi også i fremtiden. Det er ikke en selvfølgelighed, at man skal sikre Danmarks økonomi ved at spare og give skattelettelser til de rigeste.

SF vil altså sikre balance i økonomien ved at gøre samfundskagen større, regeringen og Dansk Folkeparti vil spare og gøre den mindre. Dét er to klare forskelle. To klart forskellige veje."

Kilde: Indsendt til Netavisen d. 4. maj af SF-sundhedsordfører Jonas Dahl.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam