Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Folk skal selv vælge kultur

Debatten for tiden om Socialdemokraternes forslag om at indføre en kulturgrundlov fortsætter hér i dag med et indlæg fra Venstres ordfører på området:

”Vi fÃ¥r bÃ¥de bedre og mere kultur af at lade det være op til kommunerne hvilke kulturtilbud, der skal udgøre kulturlivet i deres lokalsamfund. Det skaber udvikling, mangfoldighed og engagement.
Det er borgerne i lokalsamfundene, der bidrager til og benytter sig af kulturen, og derfor véd de naturligvis også bedst, hvad der gør sig i deres by eller kommune.
I modsætning til Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen mener jeg altså ikke, at politikerne på Christiansborg er de bedst kvalificerede til at træffe disse beslutninger.
For selvom Mogens Jensen vikler sin kulturgrundlov ind i alverdens luftige ord, er det vel netop dét scenarium, der står tilbage, når man skræller indpakningen væk. Jeg har adskillige gange efterspurgt et klart svar på, hvad der gemmer sig bag den sædvanlige tågede beskrivelse af kulturgrundloven og må indrømme, at heller ikke Mogens Jensens indlæg hér i avisen gjorde mig klogere på, hvad den er for en størrelse.
I bedste fald er kulturloven udtryk for en række luftige hensigtserklæringer, som blot opsummerer de vilkÃ¥r, kunsten og kulturen allerede i dag operer under – og bringer sÃ¥ledes ikke noget nyt til torvs.
I værste fald vil Socialdemokraterne indskrænke den lokale handle- og valgfrihed ved at diktere indhold og omfang af kulturudbuddet fra kontorerne på Christiansborg.
Gransker man Mogens Jensens indlæg, peger meget i retning af sidstnævnte. Bl.a. nævner Mogens Jensen, at kulturlovens sigte er at ”sikre en vis prioritering af kulturvirksomhed i landets udkanter”, og at der med loven ”er en forpligtelse til at arbejde for, at en række principper som mangfoldighed, kvalitet og lige adgang indfries” i kommunerne.
Prioriteringer og principper, som vel at mærke formuleres, og forvaltes fra centralt hold. Ved at fratage kommunerne ansvaret for kulturen, sætter Socialdemokraterne en stopper for det vigtige lokale initiativ og engagement, som netop er grundstenene i dén mangfoldighed, der kendetegner og styrker dansk kulturliv.”

Kilde: Skrevet af V-kulturordfører Troels Christensen i Randers Amtsavis d. 22. april.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam