Tak til
 






  
05/05 2023

Ministeren udstiller desperation

En folkesocialist fra byrådet i Randers svarer i dag på et indlæg fra undervisningsministeren, som vi bragte i sidste uge:

”Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) udstiller i et læserbrev hér i avisen, hvor desperat Løkke-regeringen er. Lund Poulsen påstår nemlig, at skolerne har fået flere penge pr. elev, mens Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har siddet ved roret. Men det passer ikke. Dét viser en undersøgelse af uafhængige BIDO (Kommunernes Revision) sort på hvidt.
Undersøgelsen konkluderer: ”Udgifterne til almenundervisningen og dén del af specialundervisningen, der er tilknyttet almenundervisningen, er faldet med 3.301 kr. pr. elev i perioden, og samtidig er udgifterne til den mere vidtgående specialundervisning steget. De samlede undervisningsudgifter til folkeskolen har været stort set stabile i perioden. Faktisk er det faldet en smule – nærmere bestemt med 380 kr. pr. elev”.
Med andre ord: der er skåret ned med 30301 kroner pr. elev i de almindelige folkeskoleklasser. Selv når de stigende udgifter til vidtgående specialundervisning medregnes, ser vi, at Løkke-regeringen og Dansk Folkeparti har skåret ned på folkeskolen som samlet område.
Derfor kan undervisningsministeren altså ikke løbe fra, at han, Dansk Folkeparti og Løkke-regeringen i stor stil har sparet på fremtiden. Og det er ikke bare dumt. Det er – sagt med en slidt kliché – som at tisse i bukserne i frostvejr for at holde varmen, - det virker kun kort. Og det bliver absolut ikke bedre af, at den ansvarlige minister prøver på at slippe udenom ansvaret ved at lyve. Tværtimod!
Stå da ved dét, Troels Lund Poulsen! Stå da ved, at I har prioriteret lavere skat til de rigeste og en skatteyderbetalt bankpasser over den danske folkeskole. Stå da ved, at I sender regningen for, at smarte spekulanter og grådige banker har kørt Danmark og resten af verden i sænk, til kernevelfærden (og dermed også folkeskolen). Dén slags ærlighed ville kalde på noget respekt. Løgn og skønmalerier derimod kalder kun på præcis det modsatte..”

Kilde: Skrevet af SF-byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen i Randerss Amtsavis d. 16. april.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam