Dét mener en DF-folketingskandidat, som skriver følgende:
”Det er en klassisk SF-sang, Kasper Fuhr Christensen synger i Randers Amtsavis d. 1. april. Den offentlige sektor er større end nogensinde, som SF's gruppeformand Ole Sohn har indrømmet, men alligevel spindes videre på myten om en udsultet offentlig sektor. Skurken er de rige, der har fået ufinansierede skattelettelser. Fakta er, at alle danskere har fået skattelettelser fuldt finansierede via højere afgifter. Dét tror jeg nu også godt, Kasper Fuhr Christensen og SF véd. Men det hele bliver meget bedre, hvis S og SF kommer til, for de har en plan, der vil sikre blandt andet Randers Kommune flere midler. Dét er meget godt, Kasper Fuhr christensen, men hvor skal pengene komme fra? Den økonomiske plan hænger jo ikke sammen, og Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt nægter at fortælle, hvordan man så vil finansiere de dyre løfter. Skal der lånes milliardbeløb? Skal skatten stige for boligejere? Skal skatten stige på arbejde? Eller hvad vil S og SF? Vi vil have svar.”
Kilde: Skrevet af DF-folketingskandidat Anders Vistisen i Randers Amtsavis d. 14. april
/Bjarke & Rex.