Dette fortæller Venstre-kvinden Karen Jespersen om i dag:
””Det er ikke smart at gÃ¥ med vÃ¥ben”. Dén holdning er nu ved at brede sig blandt en del unge.
I hvert fald har politiet i Silkeborg nu konstateret, at der i 2010 ikke blev fundet en eneste kniv eller andre våben blandt gæsterne i byens natteliv. Politiet mener selv, det er de strengere straffe, Folketinget har vedtaget, der nu gør sin virkning. Siden 2008 har det kostet syv dages ubetinget fængsel at være i besiddelse af en ulovlig kniv. Før loven var der omkring 13 tilfælde om året af ulovlig våbenbesiddelse. Nu er der ingen.
Et samfund skal styres mindst muligt af love og regler. Det skal i stedet være moral og samvittighed, der får unge til at holde sig fra ulovligheder. Men engang imellem kan det være nødvendigt, at samfundet sender et klart signal om, at nu er det nok.
Og dette er et eksempel på, at sådan en nul-tolerance virker. Hér godt hjulpet på vej af et aktivt og konsekvent politi.
Det virker ikke kun, fordi de unge bliver bange, men fordi det påvirker deres egne holdninger.
Mange unge har troet, at de fleste andre gik med kniv, siger politiet. Derfor tog de også selv én med, når de skulle i byen.
Nu oplever de, at det ikke er rigtigt. Moralen og normerne blandt de unge ændrer sig, sÃ¥ de selv mener, det er yt at gÃ¥ med kniv. Og hvem gider gøre noget, der ikke er sejt, men yt blandt andre unge? Regler skaber holdninger. Nul tolerance virker!”
Kilde: Skrevet af V-folketingsmedlem Karen Jespersen i Randers Amtsavis d. 29. marts.
/Bjarke & Rex.