En socialdemokrat fra Århus skriver hér om flere eksempler på, at regeringen (med vilje?) har brugt forkerte tal:
”Regeringen manipulerer med tallene og puster problemerne op for at komme igennem med deres usolidariske nedskæringer pÃ¥ den fælles velfærd. I flere tilfælde har regeringen vildledt om krisen for at fÃ¥ opbakning til deres angreb pÃ¥ kommuner, dagpenge, efterløn og efteruddannelse.
Krisen er alvorlig, men de voldsomme nedskæringer fra VKO er et politisk valg, og de faktiske tal viser, at der også er en anden vej ud af krisen.
Nye tal viser nu, at finansministeren i 2010 overvurderede underskuddet i statskassen med 43 mia. kr. Dét førte til en henstilling fra EU, og dén brugte VKO aktivt i deres såkaldte Genopretningspakke som undskyldning for halvering af dagpengeperioden og nedskæringer på uddannelse og velfærd.
Men nu viser realiteterne, at der var tale om en overdrivelse af underskuddet med næsten 100%, og det fejlskøn er så stort, at flere økonomer undrer sig. Desværre kan man godt få dén tanke, at det store underskud og EU-henstillingen var en kærkommen undskyldning for regeringens og DF`s nedskæringspolitik.
Det er nemlig ikke første gang, regeringen fanges i at lave skæve beregninger.
I slutningen af 2010 overdrev Venstre antallet af efterlønsmodtagere og skabte dermed en kunstig baggrund for statsministerens efterlønsangreb i nytårstalen.
Finansministeren indrømmede efterfølgende, at der vil være ca. 40.000 færre på efterløn i 2030 end dét, regeringen påstod ved nytår. Dét rykker ved hele fundamentet for reformen, og det viser, at S og SF har haft ret, når de siger, at der er en anden vej ud af krisen.
I stedet for at bruge sine politiske kræfter på at fratage hårdarbejdende portører og bygningshåndværkere deres efterløn, skulle Venstre hellere erkende, at arbejdsløsheden stadig er for høj, og at efterlønnen i mange sammenhænge udnyttes til at sende de 60-årige ud hurtigere, end de selv vil.
Socialdemokraterne har foreslået en række initiativer, der kan være med til at skabe flere job.
Vi vil fremrykke offentlige investeringer for at sætte gang i hjulene og annullere regeringens nulvækst, der lige nu betyder tusindvis af fyringer i kommuner og på sygehusene.
I Ã…rhus har vækstpakkerne virket, men der er stadig langt igen. Vi har brug for en slagkraftig ledelse. Ikke skræmmebilleder og nedskæringer, der sætter Danmark i stÃ¥.”
Kilde: Skrevet af S-folketingskandidat Jens Joel i Ã…rhus Stiftstidende d. 27. marts.
/Bjarke & Rex.