Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fredelig udnyttelse af atomkraft er historiens hidtil største forbrydelse

Forleden skrev en læserbrevsskribent indlægget: "A-kraft i Norddjurs - ja tak!". Det har provokeret mig som nyhedsoplægger at skulle bringe den slags slet gennemtænkte indlæg til torvs. Med følgende indlæg søger jeg at råde bod på dette.

Vores generations begærlighed efter at udnytte atomkraft som en - nu og her - nem adgang til billig energi, sætter alle kommende generationer af liv i mere end 100.000 år frem i tiden i ekstrem livsfare, pga. af strålingsfaren fra den dræbende langtids-radioaktivet fra atom-affaldet.
Bevidst at udsætte alt liv for livsfare i så enorm lang tid er en forbrydelse mod livets umiddelbare velbefindende på jorden af et sådant omfang, at en tilsvarende alvorlig forbrydelse aldrig før er set. At vi ikke har noget i fortiden at sammenligne med er formodentlig grunden til at vi endnu ikke har været udrustet til at se hvad vi har gang i.
100.000 år er 50 gange så lang tid som fra starten af vores tidsregning for 2.000 år siden og til nu ! - At sikre levende væsner mod strålingsfare fra atom-affaldet over et sådant tidsspænd er ikke menneskeligt muligt, når vi betænker klodens geologiske "liv", med uventet vulkansk aktivitet og jordskælv. Derfor skal vi holde nalderne fra fristende atom-energi teknologi, af den type der producerer langtids-radioaktivt atom-affald, og istedet basere vores komfort på dé lav-teknologiske energi-kilder, der i energi-muligheder varigt langt overstiger vores samlede globale energi-behov, og hvor faren for omgivelserne til sammenligning er ubetydelig og uden varighed, og som derfor ikke for altid kræver højt organiserede og kontrollerede samfund for at udgå ulykke.
Kampen mod produktion af langtids-radioaktivt atom-affald er så alvorlig en sag at den ville være en global religionskrig værdig i alvorsfuldhed. Men den kæmpes bedst inddirekte, ved at udbygge og billiggøre brugen af de ufarlige lav-teknologiske energikilder som ligger lige for allevegne på kloden, hvis blot vi orker . . .

Kilde: /Bjarke.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam