Man mangler nogle beføjelser, hvis man for alvor skal lykkes med at bekæmpe piraterne i Det Indiske Ocean. Det fortæller den tidligere Randers-borgmester om i dag:
”I dag holdes over 700 søfolk som gidsler af somaliske pirater – blandt andet en dansk familie fra Kalundborg. Truslen fra piraterne er voksende, og der er derfor hÃ¥rdt brug for en ekstra indsats, hvis vi skal problemet til livs.
Venstre har netop fremlagt en omfattende plan med en række initiativer, der skal opgradere vores indsats mod piraterne på havet såvel som på land.
I planen er vi meget bevidste om, at indsatsen er nødt itl at gå på to ben. Derfor skruer vi bissen på over for piraterne samtidig med, at vi ønsker en række tiltag, der skal forbedre forholdene for befolkningen på land.
Under mit besøg pÃ¥ vores udsendte flÃ¥defartøj Esbern Snare var flere af de søfolk, jeg talte med, ”trætte af”, at de ikke havde lov til at røre piraterne, nÃ¥r de først var nÃ¥et op pÃ¥ kysten. Herfra kunne piraterne bogstaveligt talt stÃ¥ og grine af vores soldater, fordi de vidste, at vi alene har lov til at stoppe dem ude pÃ¥ havet.
Det skyldes dét NATO-mandat, vi opererer under, men FN har faktisk givet tilladelse til også at sætte ind mod piraterne og deres baser på land. Derfor ønsker vi at udvide missionens mandat, så vores udsendte også kan forfølge piraterne, efter at de er nået op på land.
Én af årsagerne til, at truslen fra piraterne er eskaleret, er deres brug af såkaldte moderskibe. Der er ofte tale om kaprede skibe, hvor piraterne bor i længere tid. Herfra kan de i mindre både angribe de internationale handelsskibe langt ude på havet.
Vi foreslÃ¥r, at den internationale styrke i langt højere grad border og beslægger piraternes moderskibe, som er hovedÃ¥rsagen til, at pirattruslen i dag er til stede i hele den vestlige del af Det Indiske Ocean. Piraterne mÃ¥ ikke fÃ¥ fred – hverken pÃ¥ kysten eller langt ude pÃ¥ havet.
I den fremlagte plan lægger vi endvidere op til at styrke indsatsen på land. Hér gælder det først og fremmest om at skabe et retssystem og fængselsvæsen, så vi kan få straffet piraterne. Desuden er vi nødt til at skabe bedre levevilkår for de mennesker, der bor på land. En effektiv kystvagt skal atter gøre det muligt for kystbefolkningen at leve af fiskeri, og handelsaftaler skal give den lokale produktion adgang til de europæiske markeder.
Vi er bevidste om, at vi ikke fÃ¥r nedkæmpet pirateriet fra den ene dag til den anden, men en styrket indsats og en række langsigtede initiativer er afgørende, hvis vi skal have sat en stopper for de somaliske piraters hærgen.”
Kilde: Skrevet af V-udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen i Randers Amtsavis d. 23. marts.
/Bjarke & Rex.