Vi har bragt rigtigt mange indlæg imod kæmpevindmøller på land i Syddjurs. Hér kan du så læse, hvad en lokalpolitiker siger til sagen:
”Usikkerheden vedrørende lavfrekvent støj mÃ¥ komme borgerne til gode. Derfor stemmer jeg nej.
Principielt synes jeg godt om vindmøller, men med den manglende evidensbaserede viden vedrørende eventuelle sundhedsrisici kan jeg ikke stemme for vindmøller i Kærende, Skiffard og på Skaføgård.
Jeg gik fordomsfrit ind i beslutningsprocessen. Mit udgangspunkt for at stemme ja til de 3 vindmøller var, at hvis der var viden på området, der kunne bevise, at der ikke var sundhedsmæssige risici forbundet med opførelsen af møllerne, ville jeg stemme ja.
Det hedder sig generelt, ”at ingen mÃ¥ blive syge af generne fra møllerne”, men problemet er, at man i Danmark ikke har forsket i, at nogen reelt bliver syge af at bo i en afstand fra møllerne svarende til den tilladte afstand pÃ¥ 4 gange møllehøjden.
Undersøgelser fra Canada, England og Holland skulle efter sigende vise øget risiko for invaliderende søvnforstyrrelser og migræne ved en bo-afstand under 2 km.
Sundhedsloven foreskriver, at kommunerne skal skabe rammer for en sund levevis. Min ledetråd i mit politiske arbejde er at bidrage til det gode liv for alle borgere i kommunen. Indtil vi har forskningsmæssigt belæg for, at man ikke bliver syg af generne fra kæmpevindmøllerne, mener jeg ikke, de bør placeres på landjorden i Syddjurs Kommune.
Miljøministeren vil barsle med nye retningslinjer for området. Der er derfor mange grunde til at tage en time-out.
Jeg har rettet henvendelse til folketingsmedlem Leif Lahn og bedt ham formidle behovet for en undersøgelse af sundhedsrisici i forbindelse med lavfrekvent støj fra kæmpemøller pÃ¥ land.”
Kilde: Skrevet af sundhedsudvalgsformand Ninna Thomsen fra Syddjurs i Randers Amtsavis d. 18. marts.
unavngivet