Der er tale om at etablere en Bilka uden for Randers. Det advarer en repræsentant for de samvirkende købmænd imod i dag:
”Tidligere pÃ¥ mÃ¥neden kunne man hér i avisen læse om eventuelle muligheder for at etablere en Bilka uden for Randers, hvisl planloven bliver liberaliseret. "Hvorfor skulle der ikke være Bilka i Randers?", spørger direktør Henrik Libak. Det er der mange gode grunde til.
Megacentre uden for byerne medfører butiksdød i byerne, og døde byer er på sigt en meget dårlig forretning. De gode grunde til at bevare butikkerne i byerne handler om alt fra økonomi til velstand og sundhed.
Butikker kan ikke skabe byer alene, men detailhandlen er en afgørende og dominerende del af byens kerne og liv. Uden butikker, ingen by. Uden byer – hvad gør vi sÃ¥? Levende byer er drivkraften i samfundet; de tiltrækker kapital: erhverv, viden, kultur, indbyggere og besøgende. Etableringen af meget store butikker uden for byerne betyder, at mindre butikker i byerne mÃ¥ lukke, og i sidste ende sker der en skævvridning af konkurrencen. Undersøgelser fra USA viser, at etableringen af en Wal-Mart betyder tab af skatteindtægter, fordi de andre butikker lukker, hvilket igen medfører faldende ejendomspriser, og samtidig reduceres den lokaløkonomiske aktivitet. Derimod optimerer byer med en fintmasket butiksstruktur mulighederne for selvstændige initiativer.
Levende byer øger livskvaliteten hos det enkelte menneske. De kvaliteter, et levende bymiljø kan bidrage med, er ikke overflødige, men fundamentalt betydningsfulde. Et levende handelsmiljø er en afgørende del af en levende by og kan være en vigtig del af det enkelte menneskes oplevelse af at deltage i samfundet. Handelsmiljøer er sociale og kulturelle miljøer, og butikker er miniverdener med et stort potentiale. Studier af Wal-Mart viser, at hypermarkederne i USA direkte medfører mindre velstand/øget fattigdom i nærområdet.
Erfaringer fra USA og Europa: de negative konsekvenser af at bygge hypermarkeder og megacentre uden for byerne er omfattende, og de enorme butikskompleksers popularitet har længe været for nedadgående. Megabutikskæderne er derfor i fuld gang med at udvikle koncepter til butiksformater, der kan placeres i bymidterne. Samtidig er cykelstier og cykelparkering blevet omdrejningspunkter i byudviklingen i bilens hjemland! Efter megacentrenes nedtur er konceptet mixed-use i løbet af de seneste 10 år blevet meget populært; dét indeholder både detailhandel, erhverv, boliger og kultur, sådan som byer i århundreder har gjort.
Den samme ”down-sizing” – udvikling, som foegÃ¥r i USA – kan man observere i f.eks. Frankrig. Hér er hypermarekderne uden for byerne ogsÃ¥ i krise, og en trend – kaldet ”nærhedshandel” – har været fremherskende siden starten af 00'erne og er accelereret i de seneste Ã¥r. I Storbritannien har den sÃ¥kaldte ”town center first”-politik, som prioriterer en palcering af butikkerne i bymidterne, været gældende siden 1996.
Flere amerikanske studier viser, at supermarkeder i lokalomrÃ¥det giver sundere kostvaner. Ifølge FDB's rapport ”Hvem styrer indkøbsvognen?”, har den fysiske planlægning af lokalmiljøer og detailhandel direkte betydning for udviklingen af sygdomme som f.eks. type2-diabetes. NÃ¥r de smÃ¥ lokale dagligvarebutikker mÃ¥ dreje nøglen om, er folkesundheden én af taberne.
Hypermarkeder betyder mere privatbilisme og øget CO2-udledning, hvorimod byer med butikker i nærmiljøet har den modsatte effekt. I en tid, hvor klimaet og bæredygtigheden står højt på alle dagsordener, vil det være uklogt ikke at være meget bevidst om dette. Både hensyn til miljøet og demografiske ændringer (flere ældre) har fået regeringerne i de fleste europæiske lande til at regulere detailhandlen og koncentrere den i bymidterne. Samtidig er butikker i byen med til at bevare forskellen mellem land og by. Store butikker langs indfalds- og motorveje skaber derimod spøgelsesbyer og ensformige, uskønne megastrukturer i det åbne land.
Argumenterne for at bevare butikkerne i byen er talrige. Man kan derfor kun opfordre borgere, handlende og politikere i Randers til seriøst at overveje konsekvenserne af en ny Bilka. At bygge flere hypermarkeder i dag er at gÃ¥ tilbage til en fuser. Alternativet er at tænke bærdygtigt og ”ud af boksen” – og dermed øge dynamikken og attraktiviteten i Randers.”
Kilde: Skrevet af udviklingskonsulent Julie Holck fra De Samvirkende Købmænd i Randers Amtsavis d. 16/3.
/Bjarke & Rex.