Sådan spørger en mand fra Hornslet:
”Hvornår er det Rosenholmvejs tur til at blive skolesikker?
Det er et problem for de mindre skolebørn at komme sikkert i skole, da det ikke er til at komme sikkert/levende over ved fodgængerovergangen ved den gamle kro, - når biler og lastbiler kommer fra kirkesiden, har de svært ved at stoppe ved fodgængerovergangen, da der er mange især lastbiler, der kører for stærkt og ikke når at stoppe, når der står børn og venter på at komme over.
Jeg har spurgt én af de ansvarlige lokale politikere flere gange gennem de sidste 3-4 år om en form for dæmpning af farten ind gennem byen. Der blev sagt, at der var gang i noget, men der sker jo intet – en idé var noget, som er lavet gennem Mørke by eller i det mindste, at farten kommer ned på 40 km/t, og at politiet også var synlige hér, som ved fodgængerovergangen oppe ved bageren, hvor skolepatruljen står.”
Kilde: Skrevet af Peter Bech fra Hornslet i Randers Amtsavis d. 10. marts.
/Bjarke & Rex.