Tak til
 






  
05/05 2023

Danske støjregler er misvisende

Den stædige borger fra Syddjurs har ikke tænkt sig at opgive sin kamp mod støjende kæmpevindmøller. I dag skriver han:

”Hvis du klager over lavfrekvent støj fra en nærliggende vindmølle, vil kommunens virksomhedstilsyn måske – hvis den skønner klagen berettiget – komme og kontrolmåle. Men den gør det efter Miljøstyrelsens metoder, der ofte måler 5-10 dB for lavt, specielt hvis du ikke præcist kan udpege dét sted, hvor lyden er højest og generer dig mest. 5-10 dB svarer til en styrke, der opfattes som 2-4 gange lavere, end den reelt er i det undersøgte rum.
Det har stået på siden 1997 og betyder, at folks klager over lavfrekvent støj kan være afvist på et forkert grundlag. Dét fremgår af en artikel i Berlingske Tidende fra d. 25. oktober 2007 af journalisterne Pauli Andersen og Morten Beiter med titlen ”Forskning kasserer danske støjmålinger”. Forskningen er udført af civilingeniør Steffen Pedersen og professor Henrik Møller, begge fra Ålborg Universitet, i samarbejde med Kerstin Persson Waye fra Göteborg universitet. Forskningen tester, hvor godt, 3 metoder måler styrken af lavfrekvent støj i 3 forskellige rum.
Testen viser blandt andet, at den svenske metode rammer nogenlunde præcist, mens den danske typisk måler mellem 5 og 10 dB for lavt – ofte til den lave side. Den upræcise danske metode er af Miljøstyrelsen hidtil blevet anvendt som grundlag for at afvise, at en støjgrænse for lavfrekvent støj var nødvendig. Når bare de almindelige støjkrav var overholdt, skulle lavfrekvent støj fra vindmøller ikke være noget problem. Også selvom professor Henrik Møller gentagne gange har gjort Miljøstyrelsen opmærksom på den misvisende danske målemetode. Men forgæves – de har ikke haft tid til ”at gå i detaljer med en sådan undersøgelse”, som civilingeniør Jørgen Jacobsen i Miljøstyrelsens Industrikontor skrev i en mail til Henrik Møller.
Nu ser det heldigvis ud til, at miljøminister Karen Ellemann har fået tid til i det mindste at revidere Vindmøllebekendtgørelsens støjkrav, så også kravene til maksimal lavfrekvent støj defineres. Men skal det virkelig hjælpe noget, skal også de eksisterende kontrolmålemetoder revideres.”

Kilde: Skrevet af Lars Klottrup fra Hedeskov i Randers Amtsavis d. 2. marts.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam