En Venstre-mand fra Langå fortæller hér, hvordan han mener, fremtidens udfordringer kan løses:
”Velfærdsstaten eller forretningen Danmark er presset i knæ. Med det økonomiske fundament, vi har for øjeblikket, og som vi givetvis kan forvente de næste mange Ã¥r frem, er det helt oplagt, at der skal ske væsentlige omlægninger med de velfærdsydelser, som vi har taget for givet indtil nu.
Gamle veltjente dyder, om at den enkelte mÃ¥ yde efter evne og hermed ogsÃ¥ dén forpligtelse over for samfundet, at de bredeste skuldre mÃ¥ løfte de fleste byrder. UnderforstÃ¥et – at der skal ”ydes før der kan nydes”.
Hvis vi skal vove dén tanke at lave et sammenkog af de velmente bolde, der er kastet i luften fra de forskellige partiers side, tror jeg, at det kan danne basis for økonomisk balance og social bæreedygtighed.
Komponenter kunne sammensættes efter følgende opskrift:
Efterløn skal kun gives til dem, der har været på arbejdsmarkedet i 40 år, resultatet er, at der undgås social slagside.
Der indføres en flad skat f.eks. 4 %
(Red: Måske menes 40 %) på alle arbejdsindkomster, ingen lønmodtagerfradrag, undtagen på renter ved huskøb.
Der indføres en differentieret brugerbetaling f.eks. på lægebesøg. Ingen børnecheck til husstandsindkomster over en million kroner, og på andre tilsvarende offentlige ydelser betaler dem med de højeste indkomster mest og dem, der har de laveste indkomster, betaler i omegnen af 0.
Større arbejdsindsats: alle lønmodtagere arbejder en time mere pr. uge gratis de næste to år, mod at arbejdsgiverne forpligter sig til at fastholde nuværende arbejdspladser og produktivt arbejder for udvidelsen af nuværende aktiviteter.
Pris- og lønstop: der indføres et pris- og lønstop de næste to år undtagen på råvarestigninger. Reallønnen skal forbedres igennem skatteomlægning, så konkurrenceevnen for erhvervslivet bliver mærkbart forbedret.
Hvis vi starter med disse fem punkter de næste to Ã¥r, tror jeg, velfærdsstaten/forretningen Danmark kan komme pÃ¥ ret køl.”
Kilde: Skrevet af Jim Davidsen fra Langå i Randers Amtsavis d. 1. marts.
/Bjarke & Rex.