Venstres ledende medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs gør hér borgerne opmærksomme på hans synspunkt, at det ikke er regeringen, men regionen der lukkede vores sygehus:
”Den seneste tid har været præget af dystre nedskæringer i Region Midtjylland, som rammer ikke mindst Grenaa Sygehus hÃ¥rdt. Jeg hÃ¥ber, at alle borgere i Norddjurs er bevidste om, at et smalt rødt flertal repræsenteret af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre i Region Midtjylland er ansvarlig for besparelserne i regionen. Tilsyneladende ønskes denne centralisering af sundhedsvæsenet, men hvorfor ikke melde dette klart ud, i stedet for at give regeringen skylden?
Budgetoverskridelsen på 550 mio. kr. bunder primært i dårlig økonomistyring og kan ikke alene henføres til uretfærdig udligning med en underfinansiering på 200 mio. kr. Naturligvis er denne underfinansiering helt urimelig, men selv om dette tages i betragtning, får borgerne i Region Midtjylland simpelthen for lidt sundhed for pengene sammenlignet med andre regioner. Selv hvis man sammenligner med Region Syddanmark, som i forvejen er den mest effektive region i landet, går produktivitetsudviklingen dobbelt så hurtigt i Region Syddanmark sammenlignet med Region Midtjylland. Region Sydjylland er tilsyneladende underfinansieret med 100 mio. kr.
Det er fortvivlende, at vi som kommunalpolitikere – vel at mærke uden reel indflydelse pÃ¥ regionens budget – forventes at skulle forholde os til besparelser i regionen ca. 2 gange Ã¥rligt. Primært fordi det røde flertal ikke løser opgaven, som burde være at kontrollere udgifterne i stedet for at bede om flere penge.
Venstres regionspolitikere har ikke ønsket at medvirke til disse besparelser, der forringer patienternes vé og vel. Dette er helt på linje med Norddjurs kommunalbestyrelses høringssvar til Region Midt, som Venstres kommunalpolitikere bakker 100% op om.
Midt i frustrationerne mÃ¥ vi dog glæde os over, at det røde flertal foreløbig har ladet os beholde skadestuen og akutlægebilen som en ringe, men dog livsvigtig kompensation, mens Grenaa Sygehus desværre mÃ¥tte lade livet.”
Kilde: Skrevet af V-gruppeformand Hans Husum fra Norddjurs i Lokalavisen d. 15. februar.
/Bjarke & Rex.