Hos borgerlisten i Norddjurs er man træt af politikere, der går rundt om den varme grød, når det handler om skolelukninger. Det handler følgende indlæg om:
”Landsbypolitik, skolelukninger, ro, kvalitet, besparelser og bosætning. Alle sammen ord, der fyger i luften for tiden i Norddjurs. Der er heldigvis nogen, der giver deres mening til kende. Det er nemlig vores fremtid, der tales om.
Overordnet er den bedste måde at blive fri for skolestrukturdebatten på at få nogle flere børn. Og dét i en forbandet fart. Når børnetallet falder, kan vi jo godt prøve på at trække tiden ud ved at love ro og fred på området, men dét ændrer jo ikke en døjt ved slutresultatet. Omkring 100 børn mindre i Norddjurs om året SKAL jo kunne ses og mærkes.
Som jeg ser det, blandes der alt for mange følelser, landsbypolitik, misforstÃ¥et tryghed og nærhed ind i dét, der skal føre vores skoleelever og dermed samfundet ind i en fremtid, hvor viden efterhÃ¥nden er det eneste ”produkt”, vi har, der kan sælges. Vi forstÃ¥r at hygge og bekræfte os selv i, hvad vi vil, men det giver ikke penge til vores højt elskede velfærd.
Det er da utroligt at skulle læse Bent Andersen, Dansk Folkeparti Norddjurs, give Torben Jensen skylden for, at der aldrig bliver ro på skoledebatten. Giv ham hellere æren!
Det hele handler ikke om, at nogen synes, det er rart at lukke skoler, men det handler om, at vi ikke kan snakke os ud af krisen, og at ønsket om at bruge skolerne til at føre landsbypolitik – via valgløfter – ikke skal betales af børnene. Henvend jer til Kultur- og Udviklingsudvalget! Det er deres afdeling sammen med alle de ildsjæle og gode borgere, der findes ude lokalt. Det er dem, der skal støtte og bidrage til liv pÃ¥ landet. Skoleelever skal lære. Vi har en slap holdning til, hvor vigtigt det er med læring. Det er dét, børnene har med hjem, nÃ¥r det er aften. Og de skal ogsÃ¥ lære, mens de er smÃ¥. Jo før, jo bedre.
Vi snakker og snakker, og imens skal mine tre piger i folkeskolen blot høre på, at de ligger under niveau i forholdt til andre unge på landsplan, men desværre også globalt. Det hér er et meget større problem, end om der ligger en lille skole i en landsby. Forældre vil forhåbentlig have, deres børn skal lære mest muligt og ikke blot have passet børnene. Dét uanset, om de bor i Grenå eller i oplandet. Forskning viser, at små klasser generelt ikke er optimale for børns trivsel eller deres resultater ud fra læringen. Så kan der undervises på forskellige måder, men selv ved fællesundervisning skolerne imellem skal bygninger opvarmes, vedligeholdes og der skal være personale alle steder. Det er altså ikke en kritik af alle dem, der gør det godt ude lokalt, men sådan er det bare. Yderligere oplysninger kan nemt fremskaffes.
Børnebyer giver ikke flere børn overhovedet og tro ikke, folk flytter fra Ã…rhus, fordi børnene kan afleveres pÃ¥ den samme matrikel i ti Ã¥r! Forældrene, lærerne, skolelederne og børnene har sammen med politikerne et ansvar for at tage de nødvendige beslutninger. Og stop sÃ¥ snakken om, at der skal være ro! Dét skulle I have tænkt over, mens I var i ”den fødedygtige alder”. Børnene tilpasser sig og frygter ikke forandring. Det er ikke dem, der er problemet. Desværre stemmer de heller ikke til kommunalvalget. Dét ville mÃ¥ske ændre noget pÃ¥ resultatet. Verden er ikke statisk. Ej heller i Norddjurs. Det ville ellers redde en del, hvis den var. Vores børn fortjener ikke valgløfter, og at ”syltekrukker” skal begrænse mulighederne for deres fremtid. Tre Ã¥r er lang tid i folkeskolen.”
Kilde: Skrevet af Jørgen Vest Rasmussen fra Borgerlisten Norddjurs i Lokalavisen d. 15. februar.
/Bjarke & Rex.