Tak til
 






  
05/05 2023

De unge skal med

Socialdemokraterne har en plan. Det fortæller deres arbejdsmarkedsordfører om hér:

”Statsministeren havde i sin åbningstale for nogle måneder siden ”tårnhøje ambitioner” på vegne af uddannelser i Danmark. Jeg er enig i, at vi skal have tårnhøje ambitioner. Uddannelse er nemlig svaret på mange af de udfordringer, Danmark står overfor i fremtiden. Mere uddannelse giver flere valgmuligheder for den enkelte, øger vores velstand, medfører højere produktivitet og får flere i arbejde. Uddannelse betyder flere år i beskæftigelse og er kort sagt den bedste løsning for både den enkelte og for Danmark som helhed.
Derfor undrer det, at statsministeren åbenbart har tænkt sig at indfri de tårnhøje ambitioner igennem besparelser. Regeringens og Dansk Folkepartis såkaldte ”genopretningsplan” medfører besparelser på i alt næsten tre milliarder kroner på forsknings- og uddannelsesområdet alene i 2011.
S og SF vil en helt anden vej – også på uddannelsesområdet.
Vi har sammen fremlagt en plan, ”De unge skal med”, med et særligt fokus på uddannelse og ungdomsarbejdsløshed. Den indeholder forslag til, hvordan vi bruger 150 millioner kroner ud af de i alt 1,3 milliarder kroner, vi vil afsætte til uddannelser i 2011. Et helt centralt punkt i planen er en praktikplads-garanti.
I dag mangler mere end 7.000 unge en praktikplads. Uden dén kan de ikke færdiggøre deres uddannelse. Det er helt urimeligt over for de unge, men også gift for et samfund, hvor vi véd, at vi skal leve af vores uddannelsesniveau.
Pengene til de mange praktikpladser kommer nemlig ikke ud af den blå luft. Vi vil fremrykke offentlige investeringer i nyanlæg, renovering med videre. Dét skaber vækst i samfundet og derfor også flere jobs og praktikpladser. Når der sættes gang i større projekter, mener vi, det er naturligt, at der stilles krav til virksomhederne om, at der også skal indgå praktikanter og lærlinge i arbejdet. Det er de såkaldte sociale klausuler. Det er da kun sund fornuft, at når man eksempelvis skal til at bygge Femern-forbindelsen, nye sygehuse, veje med mere, ja så skal der også oprettes praktikpladser. Derudover vil vi oprette praktikpladscentre, genoplive isbryderordningen for unge ledige akademikere og øge antallet af skolepraktikpladser, såfremt der ikke oprettes nok ordinære erhvervspraktikpladser. Endvidere vil vi forhøje skolepraktikydelsen og tilbagerulle regeringens øgede brugerbetaling på VUC.
Alt sammen fordi vi synes, at det er vigtigt at have ambitioner, både for politikere og unge. Ambitioner for os selv, for vores børn og vores fællesskab. Men ambitioner gør det ikke alene. Vi må også have modet til og mulighederne forat følge dem. Dét gør Socialdemokraterne med planen ”De unge skal med”.

Kilde: Skrevet af S-arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen i Randers Amtsavis d. 18. februar.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam