Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Mærkeligt regnestykke om efterlønnen

I sidste uge bragte vi et indlæg fra en Liberal Alliance-mand med et regnestykke ang. efterlønnen. Hertil svarer en socialdemokrat i dag:

”Tirsdag d. 1. februar understreger Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance i et læserbrev i Randers Amtsavis, at efterlønnerne i Randers modtager 234 millioner kroner, hvilket ifølge Ole Birk Olesen er mere end, hvad børnepasningen koster i Randers Kommune. En lidt spøjs sammenligning, blandt andet fordi børnepasningen er en kommunal udgift og efterlønnen er en statslig udgift, delvist finansieret ved folks egne indbetalte efterlønsbidrag. Folkepensionen i Randers koster ogsÃ¥ mere end børnepasningen, dagpengene løber ogsÃ¥ op, ja dét gør statens kommende indkøb af nye jagerfly ogsÃ¥ for ikke at forglemme SU, universiteter, tekniske skoler m.m. Vil Ole Birk Olesen ogsÃ¥ afskaffe disse ting? Næppe.
Hele 83% af efterlønsmodtagerne er enten ufaglærte eller kortuddannede, og hovedparten har haft hårdt, manuelt arbejde i rigtig mange år.
Den typiske efterlønner er altsÃ¥ ikke en golfspillende gymnasielærer, som borgerlige kritikere af ordningen ofte hævder. Det passer heller ikke, nÃ¥r statsministeren i sin nytÃ¥rstale siger, at efterlønnere er ”lige som alle os andre”. Efterlønnerne er dem, der har arbejdet hÃ¥rdest pÃ¥ arbejdsmarkedet. Det er typisk slagteriarbejdere, 3F'ere, FOA-medlemmer, tømrere, pædagoger eller metalarbejdere.
Randers har mange efterlønnere. Mange mennesker i området har gavn af en ordning, der giver en ordentlig og værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i slutningen af arbejdslivet. Den forhindrer, at man skal være fuldstændigt nedslidt, før man kan få lov til at trække sig tilbage, så man stadigvæk har mulighed for at leve et aktivt liv, efter arbejdslivet stopper. Dét er der mange, der nyder godt af i Randers. Heldigvis for dét. Det er også vigtigt, at efterløn er en rettighed og at man kan slutte arbejdslivet på en rettighedsydelse frem for at skulle stå med hatten i hånden og skal søge i ét eller andet pensionssystem.
Derfor er og bliver det også et underligt argument, at vi skal afskaffe efterlønnen for at få råd til velfærd. Efterlønnen er velfærd.
Til gengæld er det ikke velfærd, når en SOSU-assistent, der fyldte 40 år i december, nu må vente på at kunne få folkepension som næsten 70-årig.
Jeg opfordrer Ole Birk Olesen til følgende: Snør de blankpolerede sko! Tag en tur ud på fabrikkerne, slagterierne, sygehusene, plejehjemmene eller byggepladserne og få en snak med de ansatte! Hør deres historier om hårdt og slidsomt arbejde! Så vil du indse, at efterlønsordningen gør en forskel for almindelige mennesker.
Socialdemokratiet ser behovet for efterlønnen og vil ikke være med til at forringe den.”

Kilde: Skrevet af S-arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen i Randers Amtsavis d. 12. februar.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam