Tak til
 






  
05/05 2023

Pisa-landsholdet skal have bedre betingelser

En lærer sammenligner folkeskolen med håndboldlandsholdet. For at få gode resultater, kræver det gode vilkår, mener han:

”65 lande kæmper om at blive Pisa-mestre. Ved de seneste mesterskaber opnåede Danmark desværre kun pæne placeringer. Hvis Ulrik Wilbæk kunne efterfølge Tina Nedergaard som undervisningsminister, ville vi nå helt til tops.
De godt 5900 elever, der udtages til Danmarks Pisa-landshold, har eksempelvis ikke optimale træningsvilkår, og hér ville Ulrik Wilbek straks sætte ind.
Han kender præmisserne og véd om nogen, at man altså kun kan præstere, som man har øvet, og at man derfor selvfølgelig skal kunne øve, som man vil præstere.
Wilbæk vil også have øje for, at der skal kunne trænes i dén specielle kampform, som Pisa-VM afvikles i, og de udtagne aktører må derfor nødvendigvis have en del turneringslignende træningstests op til mesterskaberne.
Wilbek vil også lure, at Danmark er oppe mod nationer, hvis hold ikke nødvendigvis følger helt samme kriterier, når deres ”elevtestlandshold” udtages til Pisa. Dét vil han naturligvis protestere over.
Ovenstående er selvfølgelig et forsøg på at sammenligne den massive investering, der danner baggrunden for Ulrik Wilbeks flotte internationale håndboldresultater med den danske regerings erklærede mål om, at den danske folkeskole skal være verdens bedste – uden reelt at ville yde det nødvendige for at kunne nå målet.
At en folkeskole i verdensklasse så kræver en hel del mere end blot at vinde Pisa-pokaler! Tjah – mon ikke også Ulrik Wilbek véd dét?”

Kilde: Skrevet af styrelsesmedlem Kåre Sørensen fra Århus Lærerforening i Århus Stiftstidende d. 6. februar

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam