En borger fra Grenå er ikke imponeret over regionens kovending ang. lægebilen på Djursland. Han skriver:
”Hvorfor skal regionsadministrationen bruge tid på ting til et sparekatalog, som det på forhånd næsten er sikkert, at der ikke er politisk opbakning til at gennemføre – for eksempel at fjerne lægebilerne i yderområderne.
For mig at se handler det om, at man véd, at det vil blive taget ud igen af diverse politikere, der så kan bryste sig af, at de fik forhindret en katastrofe.
Og det vil igen lyde som om, at vi får noget, da bilerne oprindeligt skulle være af en lavere standard uden læge – ergo man bruger bilerne igen for at tilfredsstille de arme borgere i yderområderne.
En halv sejr, vil nogle sikkert sige, men jeg kalder det et politisk fif, som nok vil vise sig at virke på de fleste.”
Kilde: Skrevet af Per Henrik Jensen fra Grenå i Randers Amtsavis d. 29. januar
/Bjarke & Rex.